Debat:

Selvfølgelig skal der være mere liv i Lundtofte

Ulf Neitzel, Trydesvej 1, 2800 Lyngby

Jeg er helt enig med Henrik Thorsager.

Men han vedbliver med at sammenligne pærer og bananer: Nødvendige omkostninger i et demokrati i Lyngbyu-Taarbæk Kommune over for anlægsinvesteringer - nu i form af legepladser og skaterpark.

Al respekt for de ønsker, men 'pærer og bananer' kan stadig ikke sammenlignes.

Jeg anerkender skam, at man kan købe rigtigt meget godt for 947.000 kr. Det er indlysende - og det behøver ingen hjælp til at forstå.

Min pointe er - hvis Henrik Thorsager virkelig er i tvivl - at når kommunen har brug for input og ideer fra arkitekter og andre fagfolk til byplanudvikling, så køber man altså hverken legepladser, klatrevægge eller skaterpark for pengene.

Det udelukker jo bestemt ikke, at der senere investeres i godt liv i Lundtofte. Men pengene kommer fra helt forskellige kasser med helt forskelligt formål - og de udgifter kan ikke sættes op imod hinanden, som Thorsager gør.

Og så er helhedsplanen ikke spildt arbejde. Ideerne heri skal dog videreudvikles og modeleres - til gavn for alle kommunens borgere - også med plads til legepladser etc., når der foreligger en samlet plan.

Publiceret 22 April 2018 19:00

SENESTE TV