DEBAT:

På “Politigrunden” er der ikke gjort noget for at udvikle 60’ernes stangformede bygninger

Ib Steen Olsen, Syrenvænget 29, Virum

Mellem jul og nytår annoncerede Lyngby-Taarbæk Kommune efter en forstærkning til kommunens behandling af byggeprojekter. To afdelingschefer og fire projektledere.

Denne udbygning af kommunens byggefaglige ressourcer sker formentlig og forhåbentligt i erkendelse af, at der er behov for et bedre samspil, når der skal diskuteres med velpolstrede investorer. Når uforberedte politikere møder investorer, der ikke tænker på boligmiljø, men blot på forrentning.

Et slående eksempel på dette problem er byggeriet på den såkaldte Politigrund i Sorgenfri.

Alle kan i dag ved selvsyn se, hvorledes den varierede og lave bebyggelse på Virumgård nu gemmes bag af en mur af et etagehus, der formentlig ender med fem eller seks etager. Og her er ikke gjort noget for at udvikle 60'ernes stangformede bygninger.

I modsætning til dette byggeri er bebyggelsen på Virumgård en tæt lav bebyggelse med plads til forskellige boligtyper, ejerformer, erhverv, børneinstitutioner og plejecenter. Bebyggelsens uderum er formet over stræder, torve og fælles opholdsmuligheder.

Virumgård blev skabt i 80'erne med et stort engagement fra en aktiv kommunalbestyrelse med borgmesteren Ole Harkjær i spidsen.

I hæftet 'Hvad gør Sorgenfri til noget særligt', der er udgivet af foreningen Vores Sorgenfri, er bebyggelsen nærmere beskrevet - ligesom en række andre.

Nu omkring 30 år efter ser vi det stik modsatte. En investor udskriver en arkitektkonkurrence, hvor de inviterede arkitekter naturligvis kan se, at der skal bygges så meget som muligt - for at vinde. En kommune, der passivt ser til, og vedtager en lokalplan som ønsket af investoren.

OK, de formelle møder i henhold til lovgivningen bliver holdt. Men kommentarer smides i papirkurven.

Eksempelvis kom der over 300 kommentarer ved høringen, som alle fik svaret 'Tages ikke til følge' – med lidt variation i formuleringen.

I hele forløbet har kun ét medlem af kommunalbestyrelsen, der så til gengæld var formand for byplanudvalget, taget aktiv del i debatten - for at forsvare det nye byggeri. Og dialog, glem det.

Vi kan alle være taknemmelig for, at Virumgård ikke blev planlagt sidste år.

Tilbage er nu blot at håbe, at politikerne med borgmesteren i spidsen vil forstå at udnytte de nye ressourcer og engagere sig i kommende byggerier i en dialog med borgerne.

Publiceret 10 January 2018 00:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV