DEBAT:

Bevar svømmelærerne

Hanne Birgitte Bing, Kulsvierparken 81, Kgs. Lyngby

På vegne af Marcus og Mathilde samt mange andre hundreder af børn vil jeg hermed give udtryk for min store støtte til Henrik Vendelbo Petersen - og alle de andre svømmelærere i Lyngby Svømmehal. Henriks indsats overfor alle de børn, han har lært at svømme, er formidabel. Uanset om det var hold nr. 1 eller 5 på samme dag, udviser Henrik en smittende begejstring og energi over det at lære at svømme. En person, der kan få en seksårig dreng, der er bange for vand, til at holde så meget af det, at han efter flere år endte med at tage 5.000 meter mærket - den person kan Lyngby ikke undvære som svømmelærer - og heller ikke nogen af de andre lærere! Jeg håber, at Henrik kan blive, så han også kan undervise vores efternøler.

Publiceret 15 December 2017 13:00

SENESTE TV