Kommunalvalg 2017
Borgmesterkandidat Søren P. Rasmussen (yderst til højre) med sit KV17-hold.
Borgmesterkandidat Søren P. Rasmussen (yderst til højre) med sit KV17-hold.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17: Venstre er klar med foreløbig 15 kandidater til kommunalvalget

En tredjedel af V-listen til KV17 er kvinder. Der er kendte ansigter på listen, som toppes af borgmesterkandidat Søren P. Rasmussen

10 mænd og fem kvinder er, hvad Venstre i Lyngby-Taarbæk foreløbig stiller med i den kommunale valgkamp.

Den 15 m/k store liste er nemlig ikke helt komplet. Ikke nok med, at der først går tre uger, før VU har deres kandidat klar, men listen kan suppleres med kandidater helt frem til valgets afholdelse, har man besluttet i partiet.

Man er dog i Venstre ganske tilfredse med det hold, man stiller med til november, og som blev sat ved opstillingsmødet 19. april. Det er et hold, hvor kandidaterne repræsenterer de forskellige områder af kommunen både geografisk, interesse- og aldersmæssigt.

Det fortæller formanden for den lokale vælgerforening, Toke Fredlev:

“Vi har haft en rigtigt god proces med at finde kandidater, og der har været god interesse for at stille op og deltage aktivt i at skabe et bedre og stærkere Lyngby-Taarbæk”.

Borgmesterkandidat

Venstres hold består af både kendte og nye kandidater, der sammen er klar til at gå i dialog med borgerne om kommunen og den udvikling vi ønsker, skriver partiet i en pressemeddelelse.

Venstre har sideordnet opstilling, så det er de personlige stemmer, der afgør, hvem der kommer i kommunalbestyrelsen.

Spidskandidat og borgmesterkandidat er den tidligere borgmester, Søren P. Rasmussen.

“Jeg ser frem til at stå i spidsen for så stærkt og engageret et hold af kandidater, der hver især har helt unikke kompetencer at byde ind med i arbejdet med at skabe de bedste rammer for borgerne i kommunen,” siger han:

“For Venstre er det meget vigtigt at lytte til borgere i hele kommunen. Mange områder udvikles, og det er vigtigt, at vi får alle input med, så vi sikrer de rette løsninger for dem, der bor i det pågældende område.”

Valgprogrammet venter

Spørger man Søren P. Rasmussen om, hvad Venstre her i kommunen går til valg på, får man ikke svar på tiltale. Og det er der en mening med, forklarer han:

“Valgprogrammet skal kandidaterne selv være med til at definere. Vi mødes i denne weekend, hvor vi får formuleret, hvad vi går til valg på. Selvføgelig har vi fortiden med, men kandidaterne skal have reel indflydelse på det, vi mener. Vi skal definere det i fællesskab.”

Som man kan se, er det nye Venstre-medlem, den tidligere DF'er, Curt Købsted, opstillet som nummer otte for Venstre til kommunalvalget.

FAKTA

V-kandidaterne til KV17:

1. Søren P. Rasmussen, Virum

2. Henriette Breum, Virum

3. Jakob Engel-Schmidt, Lyngby

4. Jørn Moos, Virum

5. Tommy Wedel, Virum/Sorgenfri

6. Martin From, Sorgenfri

7. Inge Sandager, Fuglevadskvarteret

8. Curt Købsted, Lyngby

9. Ole Holtz-Nielsen, Virum

10. VU kandidat (besættes inden for tre uger)

11. Britta Denal, Lyngby/Virum

12. Camilla Alfthan, Hjortekær/Taarbæk

13. Niels Jørgen Christensen, Virum

14. Alice Binns, Lyngby

15. Henrik Thorsager, Lundtofte

16. Morten Kirk Binns, Lyngby

Bestyrelsen er bemyndiget til at supplere listen med yderligere kandidater frem mod valget.

Publiceret: 21. April 2017 11:45
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt