Kig forbi Kongens Lyngby i dag, der er med sikkerhed Liv og glade dage

Glæd dig til Street Food Market, minikoncerter, shopping, kokkeskole for børn, kamparena med trolde, cykeltaxa gennem byen, biludstilling, byvandringer og meget mere til årets Liv i Lyngby

Kgs. Lyngby er for alvor gået sammen om at give borgerne et brag af en byfest, der viser noget af alt det, byen har at byde på. Butikkerne rykker ud på gaden med gode tilbud og godt humør.

Torvet foran rådhuset bliver fyldt med musik og Food Trucks, der frister med alt fra indisk til bæredygtigt mad og pølser på grillen. Microsoft inviterer inden for til fremtidens teknologier. På Klampenborgvej kan man opleve drømmebiler og få en tur i en racersimulator.

Mød Letbanen på Hovedgaden og bliv klogere på den kulturhistoriske rejse langs skinnerne. Lyngby Boldklub er repræsenteret flere steder i byen. Kom og mød Lyngby-spillere og skyd selv på mål. Kulturtorvet bag Magasin bliver omdannet til et ”børnetorv” med besøg af bl.a. trolde, Opfinderskolen, Videnskabsklubben, Frilandsmuseet og Stick’s ’n’ Sushis kokkeskole. Stadsbiblioteket inviterer på byvandringer og danseforestillingen: Gul kasse midt på Hovedgaden. Det og meget mere kan du læse mere om i indstikket Liv i Lyngby. Som du også kan hente på dagen under kronen i krydset Lyngby Hovedgade Klampenborgvej.

Liv i Lyngby foregår på lørdag kl. 10-17. Det er Handelsforeningen, i tæt samarbejde med kommunen, der står bag årets store begivenhed.

Liv i Lyngby foregår på lørdag kl. 10-17. Det er Handelsforeningen, i tæt samarbejde med kommunen, der står bag årets store begivenhed.

Liv i Lyngby.

Publiceret 07 September 2019 09:00