Flere en 25.000 gæster var sidste år til Frøsnapperfestival i løbet af en uge. I år har museet i år udvidet til to uger.

Flere en 25.000 gæster var sidste år til Frøsnapperfestival i løbet af en uge. I år har museet i år udvidet til to uger.

På Frilandsmuseet: Orla Frøsnapper kommer til byen

Mød Orla Frøsnapper, Lille Virgil og alle de andre rødder, når Frilandsmuseet i Lyngby afholder sommerens populære Frøsnapperfestival

Snart venter tolv farverige dage med leg, teater og masser af 70’er stemning på Frilandsmuseets Frøsnapperfestival.

Fra den 23. juli til den 4. august bliver Frilandsmuseets lille stationsby forvandlet til Lømmelbølle, hvor børn og voksne kan opleve Ole Lund Kirkegaards farverige univers gennem gadeteater og leg.

Her kan du møde Gummi-T og lege dåseskjul med Smeden og Orla Frøsnapper. Du kan også bygge et hus ligesom Lille Virgil, male løs på plankeværket og ræse gennem byen i en sæbekassebil.

Hver dag vil der være cirkusforestilling, bankospil, batikfarvning og et hav af andre aktiviteter på programmet. Ole Lund Kirkegaards døtre er også involveret i projektet, og hans datter Nana Bang Kirkegaard kommer og laver børnekoncert med sit band Skrallebang.

”Vi har altid har drømt om, at min fars forfatterskab kan leve og udfolde sig på samme måde som i ’Astrid Lindgrens verden’ i Vimmerby. Det har Oles bøger fortjent. Det er jo genialt, at ungerne kan være aktive i historierne,” siger Nana Bang Kirkegaard.

”Vi har altid har drømt om, at min fars forfatterskab kan leve og udfolde sig på samme måde som i ’Astrid Lindgrens verden’ i Vimmerby.

Et møde med 1970’erne

Det er andet år, at Frilandsmuseet i Lyngby afholder Frøsnapperfestival. Sidste år var en stor publikumssucces med næsten 25.000 besøgende. I år udvider Frilandsmuseet derfor festivalen i, så den varer i næsten to uger.

Festivalen giver hele familien mulighed for at opleve 1970’erne. En tid før iPads og mobiltelefoner. En tid, hvor man gik på æblerov i naboens have og spillede rundbold på vejen, og hvor sommerens højdepunkt var, når der kom cirkus til byen.

Samtidig levendegør Frøsnapperfestivalen de mange kendte karakterer fra Ole Lund Kirkegaards forfatterskab gennem underholdende og interaktivt gadeteater. Denne gang også Gummi-T. Egentlig hedder han Ivan Olsen, men hans far kalder ham Gummi-T., fordi han har så små muskler og ikke kan tæve nogen. Til gengæld får han selv en masse tæsk og en masse buksevand. Det og mange andre fortællinger om tohovedede drager, skatte og fiduser kan du hver dag opleve i Lømmelbølle.

Ole Lund Kirkegaards bøger er blevet læst i flere generationer, og mange af dem er filmatiseret og har modtaget priser. Han nåede i alt at skrive 13 børnebøger fra 1967 frem til sin død i 1979. /peb

Publiceret 21 July 2019 11:45

SENESTE TV