Pianisten og komponisten Steen Rasmussen står bag stjerneholdet `Canta Live´, der på søndag giver koncert sammen med brasilianske Joyce Moreno.

Pianisten og komponisten Steen Rasmussen står bag stjerneholdet `Canta Live´, der på søndag giver koncert sammen med brasilianske Joyce Moreno.

Brasilianske rytmer og nordisk melankoli på Sophienholm

Oplev en af Brasiliens helt store sangerinder Joyce Moreno sammen med et forrygende dansk orkester til parkkoncert på Sophienholm 14. juli kl.14

Pianisten og komponisten Steen Rasmussen står bag stjerneholdet `Canta Live´ med musikerne Leo Minax vokal og guitar, Lis Wessberg på trombone, Jacob Andersen på percussion, Frederik Damsgaard på bas, og Jonas Johansen på trommer.

Holdet kan du søndag den 14. juli kl. 14 opleve i selskab med den berømte brasilianske sangerinde i verdensklasse Joyce Moreno i front, når de giver gratis koncert i parken ved Sophienholm.

Siden sit debutalbum i 1968 har Joyce Moreno cementeret sin stjernestatus som sanger, guitarist og komponist. Ikke bare i Brasilien men også i resten af verden.

Til den aktuelle koncert på Sophienholm synger Joyce Moreno sange af komponisten Steen Rasmussen. Sange om livet, stjernerne, solen, det store ocean og kærligheden. Sangene er hentet fra deres seneste fælles album `Canta´. Steen Rasmussen er netop blevet nomineret til Carl Prisen som årets jazzkomponist for kompositionerne på dette album.

Publiceret 11 July 2019 10:00