Titel: Harry Potter og fangen fra AzkabanForfatter: J.K. RowlingUdgivelsesår: 1999Til byline fotoIndledende tekst

Titel: Harry Potter og fangen fra AzkabanForfatter: J.K. RowlingUdgivelsesår: 1999Til byline fotoIndledende tekst

Ugens anbefaling fra biblioteket

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik. I denne uge er det bibliotekets praktikant Caroline Frendø-Kolind fra 8. klasse på Sankt Knud Lavard Skole, der har skrevet anbefalingen, som byder på en spændende fantasyroman af J.K. Rowling.

Af
Caroline Frendø-Kolind

Sankt Knud Lavard Skole

Hvad handler bogen om?

Bogen er tredje del af Harry Potter serien, og den handler om drengen Harry Potter.

Harry kommer en dag til at bruge magi udenfor Hogwarts, hvilket er ulovligt. Han løber hjemmefra og bliver samlet op af ”The Knight Bus”, hvorefter han bliver kørt til Diagonalstræde. Her møder han sine to bedste venner; Hermione og Ron, samt resten af Wealsey familien på Den Utætte Kedel.

Harry får fortalt, at en fange er sluppet fri fra troldmandsfængslet Azkaban, og nu er på fri fod, og måske efter Harry Potter...

Hvorfor skal man læse denne bog?

Hvis du er til spændende bøger, hvor man kan dykke ned i et magisk univers og blive opslugt af historien, er denne bog helt sikkert noget for dig.

Harry Potter og fangen fra Azkaban er en blanding af realisme og fantasy, hvilket gør, at historien kan være nemmere at relatere til, netop fordi der er realistiske træk i den. Samtidig er der også det overnaturlige som fanger læserens interesse. Man bliver draget ind i et fantastisk univers, med magiske genstande, troldmænd og mørke kræfter, hvor der hele tiden er nye ting på spil, hvilket gør at historien aldrig bliver kedelig. Bogen kan læses af børn såvel som voksne.

Hvilke andre bøger, synes du, den minder om?

Hvis du har læst alle Harry Potter bøgerne, og du gerne vil læse noget som minder om dem, vil jeg anbefale ’Vildheks’ af Lene Kaaberbøl, der handler om den 12-årige pige ved navn Clara, som en dag bliver angrebet af en kat. Det ændrer hendes liv, da hun finder ud af, at hun er en heks. ’Det Gyldne Kompas’ af Philip Pullman minder også lidt om Harry Potter. Den handler om Lyra på 11 år, som kommer på sporet af noget uhyggeligt, da flere børn forsvinder rundt omkring.

Publiceret 13 April 2019 08:00