Maria Kjarval (billed) udstiller i Cobrarummet sammen med Petrucha Sehested

Maria Kjarval (billed) udstiller i Cobrarummet sammen med Petrucha Sehested

Udstilling slutter næste søndag: Nordisk drøm og udsyn

Lyngby Kunstforening markerer Foreningen Nordens 100-års jubilæum med en udstilling i Cobra-rummet ved Sophienholm

Udstillingen "Nordisk drøm og udsyn" præsenterer malerier af Maria Kjarval og skulpturer af Petrucha Sehested - værker, der byder på farverige fjelde og poetiske grantoppe.

Maria Kjarval er født og opvokset i Reykjavík, men har fået sin kunstneriske uddannelse i Danmark, på Skolen for Brugskunst i København og på Kolding Kunsthåndværkerskole. Hun har en lang række udstillinger bag sig, bl.a. Den Fries Efterårsudstilling og Charlottenborg Forårsudstilling.

Petrucha Sehested er født og opvokset i Danmark. Som kunstner er hun autodidakt. Men hun har dog snuset til kunsten gennem et års ophold på Massachusetts College of Art, USA. Hun har deltaget i talrige udstillinger, både på Charlottenborg og Den Frie, men også i tekstil- og kunsthåndværkerudstillinger, bl.a. Biennalen for Kunsthåndværk og design på Kunstindustrimuseet i København og på Trapholt.

Udstillingen i Cobra-rummet ved Sophienholm, Nybrovej 401, Kgs. Lyngby, åbnede onsdag den 10. april og slutter søndag den 21. april. Der er åbent tirsdag til søndag kl. 11-17, torsdag kl. 11-19. Mandag lukket. NB Åbningstider i påsken: torsdag til søndag kl. 11-17. Der er gratis adgang. /peb

Publiceret 12 April 2019 18:00