Peter Øvig Knudsen er en af paneldeltagerne ved Danmarks første faglitterære festival. Pressefoto

Peter Øvig Knudsen er en af paneldeltagerne ved Danmarks første faglitterære festival. Pressefoto

På torsdag starter landets første faglitterære festival

Festivalen finder sted i Lyngby, og kickoff er med blandt andre forfatter Peter Øvig Knudsen og forlagsdirektør Ole Sønnichsen fra Storyhouse i debat

litteratur Udgør faglitteraturen den mest troværdige kilde til sandhederne? Har faglitteraturen en samfundsjusterende funktion?

Det er nogle af emnerne, når et hold paneldeltagere kridter banen op, når Stadsbiblioteket torsdag 21. marts mellem kl. 19 og 21åbner dørene for Danmarks første faglitterære festival. Det skriver Lyngby-Taarbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Peter Øvig Knudsen er en af paneldeltagerne, og han er kendt som forfatteren til historiske bøger om besættelses- og hippietiden, og forfatter til 'Blekingegadebanden' fra 2007, som han modtog Cavlingprisen for. Øvig Knudsen er nu bogaktuel med 'Min mor var besat'.

Journalist og direktør

Anette K. Nielsen, videnskabsjournalist på Weekendavisens Ideer, brænder for skæve bøger om faktuelle emner i krydsfeltet mellem kultur og naturvidenskab.

Ole Sønnichsen forlagsdirektør på Storyhouse, der er et nyt non fiktion-forlag under forlaget Lindhardt & Ringhof, der har særligt fokus på biografier, populærhistorie og aktuelle samfundsemner.

I en tid med fake news

Sidste mand i panelet er redaktionschef på Aarhus Universitetsforlag og redaktør på `Tænkepauser´ Søren Mogensen Larsen.

Adam Holm, kendt som studievært fra DR's Deadline, er moderator for debatten. En debat, der ifølge pressemeddelelsen må siges at være yderst relevant i en tid præget af fake news, mediemonopoler og nyhedsforvrængende manipulationer, hvor man som læser kan blive stærkt i tvivl om, hvad der er fakta og derfor nemt kan opleve en vis magtesløshed i forhold til nyhedsstrømmen.

At hjælpe på vej til litteratur, der bygger på virkeligheden, hvor indsigt, faglighed og troværdighed er kombineret med god formidling, er derfor et vigtigt mål for Stadsbiblioteket.

Officiel åbning

Samtidig vil man gerne imødekomme en voksende interesse for faglitteratur, og man håber på, at man ved festivalen kan rykke ved opfattelsen af faglitteraturen som genre og vise, hvad den har at byde på.

Gratis tilmelding nødvendig på lyngbybib.dk

Inden debatten vil der være official åbning af festivalen kl. 18.30 - 19.

jbe

Publiceret 20 March 2019 17:00

SENESTE TV