De Nordiske Spillemænd giver koncert i Taarbæk Kirke.

De Nordiske Spillemænd giver koncert i Taarbæk Kirke.

De Nordiske Spillemænd optræder i Taarbæk Kirke på torsdag

Ensemblet har optrådt siden 1973

Koncert Torsdag 21. februar kl 19.30 får Taarbæk Kirke besøg af De Nordiske Spillemænd.

De Nordiske Spillemænd blev dannet i 1973. Ensemblet har optrådt overalt i Danmark med koncerter i for eksempel Tivoli og har i mere end 40 år stået for nytårskoncerter på Louisiana-museet i Nordsjælland. Ensemblet har endvidere turneret vidt omkring i Grønland, Færøerne, Norge, Sverige, Canada, USA, Tjekkiet og Indien.

Ensemblets repertoire består hovedsageligt af folkemusik fra hele Norden, men omfatter også sange og danse fra de lande, hvori gruppen har turneret.

Forskellige toner

"Medlemmerne af De Nordiske Spillemænd står selv for arrangementerne. Foruden de legende hopsaer og polkaer med deres lette tonesprog er der også vægtige viser og melodier i De Nordiske Spillemænds personlige stil. Denne stil er fremkommet ved at lytte til folkemusikkens traditionelle spillemåde og kombinere den med medlemmernes klassiske baggrund.

Udover det traditionelle folkemusikrepertoire har De Nordiske Spillemænd også fremført kompositionsmusik inden for det folkloristiske tonesprog, og flere danske komponister har komponeret specielt til ensemblet," skriver De Nordiske Spillemænd i en pressemeddelelse.

Publiceret 17 February 2019 11:45

SENESTE TV