Arrangementerne er gratis, men tilmelding er nødvendig

Arrangementerne er gratis, men tilmelding er nødvendig

'Bøger på Flyglet' på Stadsbiblioteket

Begyndelser er det overordnede tema for Stadsbibliotekets mange aktiviteter i foråret. 'Bøger på flyglet' fokuserer på debuter, Coming of Age og brillante begyndelser

I malstrømmen af bestsellerlister, krimigenrens blockbusters, kendte forfatternavne og tidens mange bogudgivelser bliver mange bøger overset. Selv om de er af høj kvalitet, har vundet priser og mødt anerkendelse i litterære kredse, kommer flere udgivelser hurtigt til kort over for en hypet top-ti.

Den (u)balance skubber bibliotekets tre litteraturformidlere til, når de sætter rammen for en serie spændende samtaler om nogle af de opsigtsvækkende, prisvindende romaner og debuter, som du måske ellers aldrig var stødt på.

`Bøger på Flyglet´ er del af en ny serie, der zoomer ind på litteraturen. Dette forår er der fokus på begyndelser i litteraturen.

Først stilles der skarpt på debutromanen, hernæst `Coming-of-Age´ genren, - den såkaldte dannelsesroman, hvor både tragiske og sjove bøger om overgangen fra ung til voksen er på programmet.

Ved sidste arrangement i rækken gives der under emnet `Brillante begyndelser´ bud på ultimative begyndelser og de romaner, der fænger fra første side. Så der er noget at glæde sig til, når bibliotekets personale står klar med te og kaffe på kanden og sørger for en god stemning med samtaler og debat.

Torsdage den 7. februar, den 7. marts og den 11. april

Kl.17-18.30, Flyglet, Stadsbiblioteket

Gratis - tilmelding nødvendig på lyngbybib.dk

Publiceret 05 February 2019 16:00

SENESTE TV