The Dreamers alias Michael Olsson, Paul Malmqvist, Mikki Madsen, René Mollerup og Claus Bille spiller op på Hotel Fortunen første gang 1. marts. Pressefoto

The Dreamers alias Michael Olsson, Paul Malmqvist, Mikki Madsen, René Mollerup og Claus Bille spiller op på Hotel Fortunen første gang 1. marts. Pressefoto

Hotel Fortunen bliver nyt, lokalt spillested: Første koncert 1. marts

Byder første gang på 'Dinner Dance' fredag 1. marts med The Dreamers

koncert Hotel Fortunen lancerer som noget nyt 'Dinner Dance' med tre retters menu og musik af pigtrådsorkestret The Dreamers, som spiller rundt om i popklubberne, på Dyrehavsbakken og ved den årlige Hit House-koncert på Frederiksberg.

Første gang, der er 'Dinner Dance' på Hotel Fortunen ved Klampenborgvej og Dyrehaven i Lyngby er fredag 1. marts kl. 18. Musikken starter kl. 20.

Planen er at gentage Dinner Dance cirka en gang om måneden i foråret og efteråret og vinteren.

Rødder i 60'erne

Dreamers har eksisteret i mere end 25 år, og har rødder tilbage til den glade 60’er-musik. De fem rutinerede musikere spiller autentisk musik fra den tid med hovedvægt på melodiøs dansemusik, krydret med mange af de kendte numre plus et par overraskelser.

Orkestret har optrådt i det meste af Danmark, og har ved adskillige lejligheder spillet på Langelands Festivalen. 60’er-klubben Route 66 i Farum er et af de steder, bandet holder meget af at spille.

Besætningen består af Michael Olsson, sang, Paul Malmqvist (Keld og Donkeys), guitarer, keyboard og sang, Mikki Madsen, guitarer, keyboard og sang, René Mollerup, bas og sang, og Claus Bille, trommer og sang.

Se mere på www.dreamers-live.dk.

Der kan købes billetter via Fortunens hjemmeside www.fortunen.dk eller ved at ringe til Hotel Fortunen på telefon 4587 0073.

jesl

Publiceret 21 January 2019 11:45

SENESTE TV