En rigtig isvinter i Taarbæk Havn, 1924. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

En rigtig isvinter i Taarbæk Havn, 1924. Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Ugens lokalhistoriske billede: Isvinter i Taarbæk Havn

Hvert år spår meteorologerne og mange andre vejreksperter, om det mon bliver en rigtig isvinter i dette år

Af
Af Mette Henriksen

Stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Det er nu ikke så ofte, at der er rigtige isvintre i Danmark, selvom det kan føles sådan.

Den hårdeste isvinter i nyere tid var i 1941-42, hvor de statslige isbrydere måtte i brug helt frem til den 5. maj. I 1940'erne var der faktisk hele tre isvintre i træk, og de bliver derfor kaldt trillingeisvintrene. Som om det ikke var nok med hårde isvintre, så var det også under 2. Verdenskrig med rationering på mange dagligvarer, blandt andet på brændsel. De to vintermåneder januar og februar i 1940 var ekstrem kolde, og der blev målt temperaturer helt ned til minus 27 grader.

Tidligere blev en isvinter defineret ved, at mindst én af statsisbryderne måtte bryde is mindst en dag. Den definition kan ikke længere bruges, for statsisbryderne blev indstillet i foråret 2013. I stedet taler man nu om en såkaldt kuldesum, som udregnes ud fra antallet af frostgrader pr. dag fra første frostdag til vinteren slutter. De fleste isvintre har en kuldesum over 150.

Ifølge DMI’s opgørelser var 1924 en rigtig isvinter med en kuldesum på 238,8. På billedet fra denne isvinter i Taarbæk var der store isflager i havneområdet. Det fik vovehalsene ud på isen til tilskuernes store begejstring.

Den seneste isvinter var i 1995-96. Der var ikke meget nedbør, men farvandene frøs til, og isbryderne måtte på hårdt arbejde. Først i slutningen af marts anløb den sidste isbryder Frederikshavn efter to måneder i aktion.

I år kommer der næppe en rigtig isvinter, men man aldrig kan vide.

Publiceret 20 January 2019 10:30