Smukt ser det ud, når lysekronen i havesalen tændes.

Smukt ser det ud, når lysekronen i havesalen tændes.

Lørdag og søndag: Koncert under Frieboeshviles funklende lysekrone

12. og 13. januar kl. 15 er der nytårskoncert på Frieboeshvile, hvor musikken spilles på historiske instrumenter

Traditionen tro inviterer Stadsarkivets på en stemningsfulde nytårskoncert på Frieboeshvile. I år der det lørdag den 12. januar og søndag den 13. januar kl. 15.

På programmet er klassisk musik fra ca. 1800 spillet på historiske musikinstrumenter.

I år består ensemblet af Lars Hedelius-Strikkertsen på guitar, Mads Johansen på traversfløjte samt Inga Bay, der spiller på Frieboeshviles eget fine hammerklaver fra 1790’erne.

Koncerten foregår i den smukke havesal på Frieboeshvile under den funklende lysekrone. Salen fik sin endelige udformning omkring 1810, hvor landstedet var blevet overtaget af F.C.C. Frieboe og hans hustru Gertrud Catrine. Ægteparret boede på landstedet om sommeren, og de er begge begravet i haven, hvorfra ejendommen fik sit navn, Frieboeshvile.

Billetter a kr. 120 kr. inkl. forfriskning købes via link på www.stadsarkivet.ltk.dk.

Yderligere oplysninger kan fås på Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2, e-mail stadsarkivet@ltk.dk eller telefon 45884383. /peb

Publiceret 09 January 2019 18:00

SENESTE TV

Mindeord: Svend Christensen er død

Dorete Dandanell, formand for Diabetes-foreningen I Lyngby-Taarbæk skriver på bestyrelsens vegne mindeord over Svend Christensen,der var et mangeårigt medlem af Diabetesforeningen.

Svend har ydet en uvurderlig indsats for diabetessagen i rigtig mange sammenhænge. Han var formand for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk i en årrække, sad i Regionsudvalget for Region Hovedstaden under Diabetesforeningen, hvor han i mange år arrangerede møder for en række kommuner, ligesom han i mange år repræsenterede Diabetesforeningen i Handicaprådet i Lyngby-Taarbæk kommune. Siden 2015 har han været medlem af bestyrelsen for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk.

På alle poster kæmpede Svend utrætteligt for at forbedre forholdene for diabetikere – ved oplysning, kvalificerede råd til forvaltningen om at bevillige de bedste - og ikke nødvendigvis de billigste - hjælpemidler og ved deltagelse i hundredvis af arrangementer.

Vi er meget kede af, at Svend er gået bort. Han var meget værdsat og besad en enorm viden. Nu kan vi ikke længere ”slå op i Svend”.

Æret være Svends minde - vore tanker går til familien.