Titel: Ella wishes you a swinging ChristmasForfatter: Ella FitzgeraldUdgivelsesår: 2002

Titel: Ella wishes you a swinging ChristmasForfatter: Ella FitzgeraldUdgivelsesår: 2002

Ugens anbefaling fra biblioteket: Swinging Christmas

Hver uge anbefaler Stadsbiblioteket en bog, en film eller et stykke musik. Denne uge byder på en swingende god køre-cd til julen.

Af
Silja Attrup

Stadsbiblioteket

Så snart vi stiller urene tilbage og det begynder at blive mørkt på min pendlerrute, sniger der sig julemusik ind på playlisten. Når vi kommer til midten af december betyder det, at hele playlisten er overtegnet af en god blanding gammeldaws svingende julenumre.

Særligt Ella Fitzgerald holder jeg meget af, også når det kommer til julemusik! Denne her cd plejer jeg at have med i bilen når vi kører på landet for at holde jul, så glider det hele ligesom lettere og mere roligt. Toyotaen kører bare bedre.

Eftersom meget af julen også foregår på landevejen er anbefalingen hermed givet videre.

Ella Fitzgerald med Frank DeVol's Orchestra er i medrivende form, og ønsker os swinging christmas med Jingle Bells, Leroy Andersons slædefart og meget andet, der har med sne og Santa Claus, men ikke julebudskabet at gøre. Pladen er indspillet i Hollywood og New York City i årene 1959-1960 og for samlere er her aldrig tidligere udgivne takes af The Christmas Song, White Christmas og Frosty, the Snowman.

Jeg har smittet hele familien med de her svingende numre og hjemme hos os er der lige så stor efterspørgsel og tradition for julemusikken som der er for Disneys juleshow og midnatsmessen i Peterskirken.

Glædelig swinging jul!

Publiceret 24 December 2018 08:00

SENESTE TV