Her ses den originale kulisse med kæmpe bøger og papirer fra TV 2s julekalendere med julenissen Pyrus opstillet i Lyngby Storcenter, 1996. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Her ses den originale kulisse med kæmpe bøger og papirer fra TV 2s julekalendere med julenissen Pyrus opstillet i Lyngby Storcenter, 1996. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Ugens Lokalhistoriske billede: Julenissen Pyrus i Lyngby Storcenter

Den folkekære julenisse Pyrus har flere gange optrådt i december i Lyngby Storcenter - til stor glæde for store og små

Af
Af Mette Henriksen

Stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Julenissen Pyrus, spillet af Jan Linnebjerg, har været en af de mest populære julenisser i Danmark. Han havde hovedrollen i TV 2-julekalenderne Alletiders Jul (1994), Alletiders Nisse (1995), Alletiders Julemand (1997) og i Pyrus i Alletiders Eventyr (2000).

Pyrus optrådte for første gang på TV i 1994 i Alletiders Jul, hvor han som ung, uerfaren nisse var i lære hos den noget mere erfarne arkivnisse Guttenborg på Rigsarkivet i København. I den senere fortsættelse, Alletiders Nisse, fik de selskab af nissepigen Kandis. Den legesyge Pyrus var ofte årsag til de problemer, som nisserne og menneskene arkivar Bertramsen og frk. Brahe forsøgte at løse i december. Det lykkedes således Pyrus at slette julen, så julemanden fik hukommelsestab, og det skulle han så rette op ved at tage på en tidsrejse i Danmarkshistorien.

I december 1996 optrådte den populære nisse tre gange om dagen i Pyrus-juleshow i Lyngby Storcenter. Det blev så stort et tilløbsstykke, og man måtte tilkalde hjælp for at eskortere ”Pyrus” væk efter sin optræden på scenen i seriens originale kulisser. Det afskrækkede heldigvis ikke skuespilleren fra at vende tilbage året efter og flere gange siden.

Da Alletiders Julemand blev sendt i december 1997, blev den i gennemsnit fulgt af ikke mindre end 1,1 million seere dagligt.

Publiceret 27 November 2018 18:00

SENESTE TV