Tidligere lærer ved højskolen, dr.phil. Ole Vind, fortæller i sin artikel om Lyngby-tiden.

Tidligere lærer ved højskolen, dr.phil. Ole Vind, fortæller i sin artikel om Lyngby-tiden.

Lyngby-Bogen 2018 udkommer nu: Moderne musik og gammel kultur

Lyngby-Bogen 2018 kommer på gaden i denne uge. I år er der særligt fokus på musik i lokalområdet

Af
Jeppe Tønsberg

Fredag den 23. november udkommer Lyngby-Bogen 2018. Årbogen er redigeret af denne artikel forfatter, tidligere stadsarkivar Jeppe Tønsberg, og tidligere skoleleder Jørgen Reedtz, og den er udgivet af Historisk-topografisk Selskab i Lyngby-Taarbæk.

Årbogen indeholder i år ni artikler, hvoraf de første fem handler om musik i lokalområdet. Først skriver formanden for Lyngby-Taarbæk Jazzklub, tidligere borgmester Rolf Aagaard-Svendsen, om jazzklubben og de tanker og ideer, der kendetegner den. Lyngby-Taarbæk Jazzklub er lyttejazz, ikke en værtshusjazz, og klubben har stået for en imponerende række af koncerter med fine kunstnere i sin korte levetid siden 2000. Artiklen er illustreret med talrige farvefotos optaget af forfatteren, som også har taget billedet til omslaget.

Karakteristisk for ungdomskulturen i 1960’erne var pigtrådsmusikken, som blev spillet af mange lokale bands. I sin artikel om ”Pigtrådsgrupper i Lyngby-Taarbæk i 60’erne” opregner Jørgen Reedtz 30 bands, hvoraf nogle voksede ud af de lokale rammer og blev landskendte (Brødrene Olsen, Sir Henry and his Butlers).

To af Lyngby-Bogens artikler handler hver om en af de lokale pigtrådsgrupper. Joi Bay skriver om ”At blive pigtrådsmusiker i Virum”. Han spillede selv basguitar i gruppen ”Woodpeckers” og bygger sin fagligt velfunderede artikel på egne erindringer og interviews med sine kammerater fra dengang. Som titlen antyder, skulle mange forudsætninger opfyldes, for at gruppen kunne få succes, ikke mindst forældrenes opbakning. Artiklen ”Minder om pigtrådsorkestret The Go-Getters fra Lyngby 1961 til 1965” er skrevet af fire tidligere medlemmer af gruppen og handler ligeledes om de praktiske forhold omkring instrumenterne, repertoiret og musikernes personlige fremtræden.

Templets start og første år

Et vigtigt element i musikkulturen i Lyngby-Taarbæk er spillestedet Templet, hvor de nutidige rytmiske musikarter spilles, navnlig rock og jazz. Templets bygning på Jernbanevej med dens majestætiske ydre rummede oprindeligt Lyngby Tekniske Skole og er måske ikke ideel til sit nuværende formål; men Templet har nu eksisteret i 25 år og er for længst blevet et anerkendt og velbesøgt spillested, der kan hævde sig over for det langt større rockmiljø i København. Artiklen fortæller om Templets første 10 år og er skrevet af en gruppe af dets stiftere og første medarbejdere.

Hjortholms arkæologi og historie

Det middelalderlige voldsted Hjortholm ved Furesøen i Frederiksdal er genstand for en artikel af det mangeårige medlem af arkæologiklubben Flækken, Peter Hvidtfeldt. Det er første gang, at der udkommer en selvstændig, samlet beskrivelse af Hjortholms arkæologi og historie, selv om borgruinen blev udgravet så tidligt som i 1929. Forfatteren argumenterer for, at Hjortholm blev bygget i de første år af 1250’erne med Roskilde-biskoppen Jacob Erlandsen som bygherre.

Grundtvigs Højskole

I årene 1890-1937 rummede Lyngby-Taarbæk Kommune også en anerkendt højskole, Grundtvigs Højskole ved Fuglevad. Grundtvigs Højskole var stiftet i 1856 ikke langt fra København, og da stedet i 1890 var blevet en del af Nørrebro, valgte bestyrelsen at flytte højskolen til Lyngby. I 1937 var højskolen på ny blevet indhentet af Storkøbenhavn og valgte at flytte til Hillerød, hvor den i dag eksisterer som Grundtvigs Højskole Frederiksborg. Tidligere lærer ved højskolen, dr.phil. Ole Vind, fortæller i sin artikel om Lyngby-tiden, hvor højskolen i en lang periode havde den meget respekterede Hans Rosendal som forstander. Den fra kvindesagen kendte Jutta Bojsen-Møller var dengang ”højskolemor” og skaffede Grundtvigs Højskole dens flotte bygning, som i dag ligger på Frilandsmuseets grund og anvendes af museet til værksteder og magasiner.

Stadsbibliotekets forhistorie og de første år

Årbogens to sidste artikler handler om Lyngby-Taarbæks biblioteksvæsen, hvor Stadsbiblioteket i år har fejret sit 25 års jubilæum. I sin artikel ”Stadsbiblioteket og dets forgængere” fortæller tidligere stadsarkivar Jeppe Tønsberg om, hvordan lægen T. C. Mürer grundlagde biblioteket som et led i sin kamp mod ”drikfældighed og dovenskab” i lokalsamfundet. Det var i 1853, og biblioteket fandtes de første 20 år på loftet af Lyngby Skole i Bondebyen. Efterhånden fik biblioteket bedre og mere centralt beliggende lokaler, fra 1930 på det tidligere landsted Gammel Rustenborg. Herfra flyttede biblioteket i 1968 til det nuværende Stadsbibliotek.

I den sidste artikel ”Stadsbibliotekets første tid 1968-1973” fortæller tidligere kulturchef i Vejle Jørn Bech om sin tid som leder af udlånet på det ganske nye Stadsbibliotek. Biblioteket rummede mange nyskabelser, hvoraf måske den vigtigste var salen. Den gjorde det muligt for Stadsbiblioteket at fungere som kulturhus med foredrag, koncerter og andre arrangementer. Bibliotekscafeen indbød ligeledes til, at man opholdt sig længere på biblioteket, og den kunne sammen med salen også anvendes til arrangementer uden for bibliotekets åbningstid. På den måde foregreb Stadsbiblioteket allerede i 1968 en udvikling, som kendetegner bibliotekerne i disse år.

Årbogen afsluttes som sædvanligt med et navneregister.

Bogen er på 204 sider med mange farveillustrationer, og den koster 190,- kr. Bogen kan købes hos de lokale boghandlere eller fra Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv, Lyngby Hovedgade 2, telefon 45884383, mail stadsarkivet@ltk.dk.

Publiceret 19 November 2018 19:00

SENESTE TV