Fantasy i Vikingetiden: Mød børnebogsforfatter på lørdag

Tanja Bisgaard, Virum, er debuteret som børnebogsforfatter med de første to bind i serien Midgårds Beskyttere

Af
Pernille Borenhoff

”Jeg mener, at bøger til børn kan bruges til at lære dem noget om vores samfund. Og det håber jeg, at jeg har klaret i denne nye serie, hvor de bliver præsenteret for historisk information, der er pakket ind i fantasy og action.”

Ordene kommer fra Tanja Bisgaard, der netop er debuteret som børnebogsforfatter med de første to af otte bind i serien Midgårds Beskyttere.

I fortællingen, der foregår i Vikingetiden, skal drengen Erik og pigen Astrid forsøge at forhindre, at to konger går i krig med hinanden. På deres vej møder børnene eventyrfigurer og væsner fra den nordiske mytologi.

"Jeg har altid godt kunnet lide at skrive og har i mit professionelle virke skrevet mange rapporter. Men jeg savnede at skrive noget andet. Jeg har læst meget fantasy for mine egne børn, og synes det var en god måde at formidle min historiske og samfundsmæssige viden," siger Tanja, der bor i Virum med sin mand og parrets to drenge på 12 og 14 år, der går på Fuglsanggårdsskolen.

"Jeg er vokset op i Bergen. Og min families historie var, at den stammede fra en vikingekonge og hans frille. Derfor har jeg hele min opvækst hørt fortællinger fra vikingetiden, så det var oplagt at bruge vikingetiden som afsæt," siger hun.

"Fortællinger om fortiden er vigtige. Ved at høre om, hvordan fortiden har været, kan vi lære noget om, hvorfor verden fungerer, som den gør i dag," siger Tanja Bisgaard. Foto: Pernille Borenhoff

Levende interesse i historie

Tanja Bisgaard er meget interesseret i historie, og hun har forsøgt at beskrive tiden og begivenhederne så nøjagtig som mulig. De steder, hvor hun selv har digtet på historien, har hun gjort opmærksom på det.

"Jeg kan virkelig godt lide historie og synes, at nordisk mytologi er fængslende, og at de historiske hændelser omkring vikingetiden er spændende. Med bøgerne, synes jeg, har jeg fået en fantastisk mulighed for at fortælle de fortællinger på en spædende måde. Samtidig er fortællestilen meget afgørende i de bøger, jeg skriver" siger hun og forklarer, hvordan hun har kamufleret en del af dansk og nordisk historie så det bliver sjovere for børn at lære om det.

I oktober præsenterede Tanja Bisgaard sine netop udkomne bøger ved den årlige fantasy-messe på Herlufsholm Fantasybogmesse.

"Det var meget spændende at være med på messen, hvor blev interviewet. Mine bøgerne blev virkelig godt modtaget og solgte fint," siger hun.

Har du også lyst til at møde Tanja Bisgaard og eventuelt vide mere om bøgerne, så er muligheden der, når hun den 17. november kl. 12-14 gæster Greens Boghandel.

Bøgerne er udkommet på forlaget Calibat, der primært fokuser på bogudgivelser til børn.

Kort om Tanja

Forsidetekst: Astrid og Erik hentes pludseligt tilbage til vikingetiden, hvor de bliver mødt af en stærkt skuffet troldkvinde.

Hendes magi skulle have hidkaldt Midgårds Beskyttere og ikke bare to store børn. Men nu har Astrid og Erik intet valg. De kan først komme hjem, når de har forhindret en krig mellem den danske og norske konge …

Og Loke i at udløse Ragnarok.

- bor i Virum med mand og to sønner

- opvokset i Norge

- norsk far og mor fra Trinidad og Tobago Tobaco

- uddannet på hotelskole i Schweiz

- studeret økonomi på University of Surrey

- studeret management på London School of Economics and Political Science

- arbejdet med innovations- og vækstpolitik i Erhvervsstyrelsen

- selvstændig konsulent - rådgiver virksomheder omkring bæredygtig innovation og innovationspolitik

- nyslået forfatter

Publiceret 15 November 2018 18:00

SENESTE TV