Sidsel Ramson: Haiti

Sidsel Ramson: Haiti

Akvareller og fotos: Kunst og kærlighed

Med Carl-Henning Pedersens akvareller og Sidsel Ramsons fotografier fra parrets mange rejser fortæller Sophienholm historien om deres inspirerende samliv

Af
Pernille Borenhoff

”At rejse er at leve”, skrev H.C. Andersen i ”Mit Livs Eventyr” fra 1855. At rejse var også en essentiel inspirationskilde for maleren Carl-Henning Pedersen og fotografen Sidsel Ramson gennem deres 30 års samliv. Deres mange rejser til fremmede himmelstrøg, hvor de med hver deres udtryksform nedfældede deres indtryk – han i farvemættede malerier og akvareller, hun i fortællende fotografier - resulterede i en spændende dialog mellem de to kunstnere.

Parret mødtes i Jerusalem i 1975, året efter at Carl-Henning Pedersens første kone maleren Else Alfelt var død.

Mødet med den norske kunstner Sidsel Ramson blev et vendepunkt i hans liv, der også fik kunstnerisk betydning.

Hvor hun med sin kameralinse kommer helt tæt på mennesker i situationer fra dagligdag, fest, krig og fattigdom, gengiver han i sine farverige akvareller lyset, varmen og fremmedheden i sin fantasikunst.

Det er Lyngby Kunstforening, der står for udstillingen, som er kurateret af Sidsel Ramson.

70 år med CoBrA

Carl-Henning Pedersen var et markant medlem af CoBrA-gruppen, og gruppens 70 års jubilæum markeres med en mindre udstilling i Staldbygningen ved siden af Sophienholm. I denne bygning udgør selve loftet et helt kunstværk og rummet kaldes oftest slet og ret Cobra-rummet. Udsmykningen er udført af den internationale kunstnergruppe CoBrA, som talte blandt andre de danske kunstnere Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen.

Loftet stammer fra kunstakademiets weekendhytte i Bregnerød. Her var kunstnerfællesskabet i 1949 samlet, og udsmykningen af hyttens loft og vægge var gruppens første fælles indsats. Desværre er væggene siden gået tabt, men i 1969 blev det abstrakt ekspressionistiske loft købt til Sophienholm af den daværende borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og medlem af Lyngby Kunstforening, Paul Fenneberg.

Siden da har Lyngby Kunstforening stået for at arrangere skiftende udstillinger af yngre kunstnere i dette rum.

FAKTA

Hvad: Kærlighed og Kunst

Hvor: Sophienholm

Hvornår:17. nov.-13. januar

Arrangementer: 18. nov. og 9. dec. kl. 15. Gratis omvisninger for udstillingens gæster

29. nov. kl. 19.30: kulturformidler Nette Børkdal, billedforedrag om Cobra

10. jan. kl. 19.30: Lotte Korshøj, museumsleder på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts museet i Herning, causerer om kunst og kærlighed.

Billetter a 50 kr. kan købes på sophienholm.dk

Publiceret 15 November 2018 15:00

SENESTE TV