Koret er på jagt efter flere medlemmer, og inviterer til både koncert og åbne korprøver.

Koret er på jagt efter flere medlemmer, og inviterer til både koncert og åbne korprøver.

Caroline Amalie Korets jubilæumskoncert i Lyngby Kirke på søndag

Koret fejrer jubilæet med koncert 11. november kl. 16 i Lyngby Kirke.

Søndag den 11. november markerer Caroline Amalie Koret sit 10-års jubilæum med en koncert i Lyngby Kirke fra kl. 16. Der er gratis adgang. Programmet er sammensat af udvalgte højdepunkter fra korets repertoire, indeholdende nordeuropæisk kormusik fra 1800- og 1900-tallet samt en buket af europæiske folkeviser. Efter koncerten byder koret på et lille traktement.

Caroline Amalie Koret har taget navn efter Caroline Amalie (1796-1881), der blev gift med den senere Kong Christian VIII. Sorgenfri Slot var deres foretrukne sommerresidens, og det vedblev slottet at være for Caroline Amalie efter kongens død i 1848. Lyngby Kirke fungerede som slotskirke for Sorgenfri Slot.

Korets dirigent er Sune Kaat, der har studeret musikvidenskab og russisk på Københavns Universitet, suppleret med studier i Sverige og Rusland. Koret har i mange år bestået af ca. 20 sangere, men har et stor ønske om at blive flere. Derfor er interesserede velkomne til at overvære en korprøve. Kontaktoplysninger kan findes på korets hjemmeside: carolineamaliekoret.dk

Publiceret 08 November 2018 08:00

SENESTE TV