Man kan møde Mette Lybek Rueløkke på Bogforum i Bellacenteret 28. oktober kl. 14, hvor hun fortæller om marsvin og signerer bogen 'Mine Marsvin'.

Man kan møde Mette Lybek Rueløkke på Bogforum i Bellacenteret 28. oktober kl. 14, hvor hun fortæller om marsvin og signerer bogen 'Mine Marsvin'.

Lokal dyrlæge har skrevet en bog om marsvin

Dyrlæge Mette Lybek Rueløkke, der bor i Lyngby, har skrevet bogen "Mine marsvin - Kæledyr til hygge og hobby

Dyrlæge Mette Lybek Rueløkke er vild med marsvin. Og det er mange andre også, siger hun. Både børn og voksne.

"Interessen for marsvin er steget markant. Traditionelt har marsvin været kendt og elsket som et godt kæledyr til børn, men i de senere år har flere og flere voksne også taget dette lille, sjove og finurlige dyr til deres hjerter. De finder ud af, at marsvin er store personligheder. En ekstra charme er deres varierede sprog, som det er hyggeligt at følge med i. Balsam for sjælen, bliver marsvin ofte kaldt," siger Mette Lybek Rueløkke.

Mette Lybek Rueløkkes kendskab til og viden om marsvin giver hun videre i sin nye bog, som er fyldt med billeder, mange tips og teknikker vist skridt-for-skridt og tjeklister, der gør den til en guide til alle, som har marsvin eller overvejer at få det.

”Dyrlæger oplever, at interessen for marsvin er stigende, ikke mindst blandt voksne og som et hyggeligt familieprojekt. De er ved at få en højere status. Ligesom med hund og kat går mange op i deres marsvin med liv og sjæl. Man er villig til at ofre flere ressourcer på dem,” siger Mette Lybek Rueløkke.

Mette Lybek Rueløkke var med til at stifte Dansk Marsvineklub og foreningens første formand i en længere årrække.

Hun en af Europas førende eksperter inden for marsvin og andre gnavere. Hun underviser på dyrlægestudiet og mange kender hende også via hendes job som seniordyrlæge på Landbohøjskolens dyrehospital. /peb

Publiceret 29 October 2018 10:45

SENESTE TV