Anna Bodgonava har selv fundet balancen. I hendes træningscenter 'Kål og Kugler' på Lyngby Hovedgade har hun private klienter. Foto: Pernille Borenhoff

Anna Bodgonava har selv fundet balancen. I hendes træningscenter 'Kål og Kugler' på Lyngby Hovedgade har hun private klienter. Foto: Pernille Borenhoff

Mor til to fik stress - og har nu udgivet bog: "Man kan ikke træne stress og smerter væk"

Anna Bogdonova har udgivet bogen 'Smertefri'. Men udgangspunkt i egne erfaring med stress og træning giver hun gode råd og øvelser til folk, der gerne vil bygge sig selv op og blive stærke igen uden at udløse ny stress

Af
Pernille Borenhoff

Med to drenge på 2 og 7 år, en mand, to jagthunde, en on-line sundhedsvirksomhed med 23 ansatte i Nærum, et træningscenter for personlig træning i Lyngby og et hus i Hjortekær skulle man tro, at 32-årige Anna Bogdanova havde rigeligt at se til. Og det har hun sådan set også. Men ikke mere, end at hun også har fået tid til at skrive bogen 'Smertefri - farvel til stress, træthed og ondt i kroppen', der i sidste måned udkom på forlaget Gyldendal.

Bogen har hun skrevet i samarbejde medvidenskabsjournalist og forfatter Mette Bender, og den er baseret på viden fra smerteforskere. Men også på Annas egne erfaringer fra, da hun for ti år siden gik ned med stress, smerter og udmattelse. Samt på samtaler med tusindvis af klienter om, hvordan man kan bygge sig selv op og blive stærk igen uden at udløse ny stress.

"Jeg fik i 2007 en bachelor i psykologi og økonomi fra CBS og startede i et projektlederjob i et kommunikationsbureau. Jeg havde slet ikke erfaringen og de rette kompetencer. Havde svært ved at sige fra, for jeg ville jo gerne gøre det godt," siger hun.

"Jeg har oplevet mange kvinder, der kommer til mig for at komme i form, men stopper igen på grund af stress eller smerter. Det kan ikke trænes væk, men det hjælper heller ikke at ligge på sofaen. Vi har manglet noget midtimellem," siger Anna Bodganova. Foto: Pernille Borenhoff

Annas krop begyndte at opføre sig mærkeligt. Men at symptomerne kunne skyldes stress, tænkte hun i første omgang ikke over.

"Jeg svingede i vægt. Havde voldsomme menstruationssmerter, mange skader efter træning og kramper. Og så havde jeg svært ved at udtrykke mig klart. Der kom simpelthen noget andet ud af min mund, end det jeg havde tænkt mig at sige," siger Anna.

Ved siden af det krævende arbejde trænede hun meget. Primært med vægte. Og med meget træning fik hun kørt kroppen og sig selv helt i sænk.

"Det er klassisk. Jeg skulle præstere på alle fronter. Jeg ville ikke skuffe min chef eller mig selv. Men til sidste måtte jeg sygemelde mig. Og faktisk blev jeg fyret, mens jeg var sygemeldt. Det var i virkeligheden en stor lettelse, " siger hun.

"En slags førstehjælp"

Herefter gik Anna i gang med at revurdere sit liv. Hun begyndte at læse træning, fysiologi, hormoner og stress-psykologi. Og pludselig gav det mening for hende.

"Faktisk gik der mere end et år, før end min hukommelse vendte tilbage. Og træning med vægte og den meget fokus på kosten lagde jeg også på hylden," siger hun.

I stedet gave hun sig tid til sove, læste og lave bilde bevægelser. Og træne bare fem minutter dagligt.

"Jeg havde bare en enkelt kunde pr dag og begyndte så at udvikle min on-line træning. Fordi jeg gerne vil ud til flere med mit budskab om, at man skal stille sig realistisk mål, som man kan overholde og ikke presse sig selv unødigt," siger Anna.

Smertefri indeholder blandt andet en 12-ugeres plan, der genopretter balancen i nerve- immun- og hormonsystem. Samt et test der måler kroppens stressniveau. Bogen er udgivet på Gyldendal og skrevet i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender.

Smertefri indeholder blandt andet en 12-ugeres plan, der genopretter balancen i nerve- immun- og hormonsystem. Samt et test der måler kroppens stressniveau. Bogen er udgivet på Gyldendal og skrevet i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender.

Smertefri er Anna Bodgonovas tredje bogudgivelse.

"Bogen er en guide til hvordan, man på 12 uger får det bedre. Man får alle de redskaber, der skal til for at komme op på hesten igen. Bogen er som en slags førstehjælp til at komme i gang," siger hun.

Med bogen i hånden kan man teste sig selv. Får du energi af træning? Har du tendens til allergi og eksemer? Hvordan har du det med dit spejlbillede? Og hvor godt husker du? er nogle af de mange spørgsmål, der bliver stillet.

Herefter giver forfatterne gode råd til, hvordan man ud fra testen får mere balance i livet. Samt enkle træningsøvelser, der kan gøres på fem minutter.

"Selv træner jeg kun en time om ugen. Fire gang 15 minutter. Så cykler jeg og bevæger mig. Men fokuseret træning er kun en time. Det kan jeg overskue," siger Anna Bodgonova.

Publiceret 28 October 2018 09:45

SENESTE TV