Børn lærer bedst, 'når det går som en leg', mener forsker Henrik Knoop.

Børn lærer bedst, 'når det går som en leg', mener forsker Henrik Knoop.

Glade børn lærer mere

Det er klart bevist, at glade børn lære mest.

Det mener i hvert fald forskeren Henrik Knoop, som ikke mener, det behøver at være anstrengende at lære. Det viser han i bogen 'Leg, Læring og Kreativitet'. Nu kan du høre forfatteren selv, og høre mere om bogen, når Henrik Knoop gæster Fennebergsalen i Stadsbiblioteket tirsdag 18. september kl. 19.

Mange fejltagelser

Henrik Knoop mener, de seneste 150 år har været præget af en lang række fejlagtige tænkemåder vedrørende vores læring og udvikling.

"Moderne psykologi, og ikke mindst udforskningen af hjernen, har givet os en indsigt, der fortæller os, at meget af det, vi tidligere har gjort for at hjælpe børn med at lære, i virkeligheden har forhindret dem i det," siger Henrik Knoop, som mener, det er i selve kombinationen af læring, leg og kreativitet, at de læringseffektive processer skabes.

"Vi hører stadig ofte, at leg og læring skulle være helt forskellige ting, selvom vi lærer mest effektivt, når 'det går som en leg', og vi nyder legen mest, når den rummer mest mulig læring," siger han.

Billetter til 50 kr. kan købes på Lyngbybib.dk

-vik

Publiceret 16 September 2018 09:00

SENESTE TV