Kom med og oplev køkkenet anno 1810. Pressefoto

Kom med og oplev køkkenet anno 1810. Pressefoto

Se køkkenet i 1800-tallet hos herskabsfamilien

Oplev hvordan arbejdsholdet bag en herskabelig familie i 1800-tallet forberedte middagsselskaber

Køkkentur 8. september klokken 13 kan du opleve herskabets køkken i 1800-tallet. Det kan du på Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv - Frieboeshvile - på Lyngby Hovedgade.

Om sommeren ville storbyens overklasse drage ud på landet for at bo på landsteder, hvor de kunne socialisere og nyde de naturskønne omgivelser. Friesboeshvile - i dag Stadsarkivet - udgjorde en sådan ramme, for familien Frieboe. 8. september kan man komme på en sjælden tidsrejse tilbage til sommeren 1810 og hjælpe familien Frieboe med de mange forberedelser, der skulle klares, når der skulle holdes fint selskab. Stadsarkivet sætter scenen, for holdet bag herskaberne og giver indblik I de mange arbejdsopgaver. Kobbertøjet skulle stråle, fruens hår sættes, det fine sæt tøj findes frem, friske blomster sættes i vaserne og middagsmenuen tilberedes.

Vær med til at prøve nogen af de mange konkrete gøremål og mærk på egen krop, hvordan det var bag facaden nede i køkkenet blandt de hårdt slidende tjenestefolk.

Publiceret 06 September 2018 08:00

SENESTE TV

Mindeord: Svend Christensen er død

Dorete Dandanell, formand for Diabetes-foreningen I Lyngby-Taarbæk skriver på bestyrelsens vegne mindeord over Svend Christensen,der var et mangeårigt medlem af Diabetesforeningen.

Svend har ydet en uvurderlig indsats for diabetessagen i rigtig mange sammenhænge. Han var formand for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk i en årrække, sad i Regionsudvalget for Region Hovedstaden under Diabetesforeningen, hvor han i mange år arrangerede møder for en række kommuner, ligesom han i mange år repræsenterede Diabetesforeningen i Handicaprådet i Lyngby-Taarbæk kommune. Siden 2015 har han været medlem af bestyrelsen for Diabetesforeningen i Lyngby-Taarbæk.

På alle poster kæmpede Svend utrætteligt for at forbedre forholdene for diabetikere – ved oplysning, kvalificerede råd til forvaltningen om at bevillige de bedste - og ikke nødvendigvis de billigste - hjælpemidler og ved deltagelse i hundredvis af arrangementer.

Vi er meget kede af, at Svend er gået bort. Han var meget værdsat og besad en enorm viden. Nu kan vi ikke længere ”slå op i Svend”.

Æret være Svends minde - vore tanker går til familien.