Med hest og vogn gennem Lyngby Hovedgade for 100 år siden

Hvordan var livet i Lyngby for 100 år siden. I anledning af Liv i Lyngby og Det Grønne Områdes 100 års jubilæum har vi bedt Arkivar Lise Skjøt-Pedersen fortælle om, hvad der rørte sig i byen den gang

Af
Arkivar Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Lise Skjøt-Pedersen

TILBAGEBLIK I 1918 var man voldsomt generet af trafik i Lyngby. Nærumbanen krydsede dengang Lyngby Hovedgade omtrent ved hjørnet til Jægersborgvej. I sommeren 1916 satte Amtsvejvæsenet en mand på bænken ved siden af 10 kilometerstenen for at tælle vogne fra kl. 5 morgen til kl. 5 om eftermiddagen. Han talte 2000 vogne på tre dage. Det var hestevogne.

I hele Lyngby-Taarbæk var der kun 19 biler med nummerplader i 1922. De nye tider var dog ved at vise sig: Vognmand Tønnes Andersen på Jernbanevej 12 havde allerede i 1916 en bil, som han lejede ud, og han havde også telefon.

Cykler var et statussymbol

Cykler var til gengæld et statussymbol, mere til sport end til transport, og der gik store cykelløb igennem Lyngby. Lyngby Cycle Club blev stiftet i 1919, fordi der nu var så mange Lyngbyborgere, der dyrkede cykelsport, at de ikke længere ville indordne sig under andre cykelklubber.

Når hest og vogn havde lirket sig over Nærumbanens spor, skramlede de gennem Lyngby Hovedgade ad den fine nye chaussebelægning med brosten. Det første stykke var der lave huse med haver og god plads omkring.

På hjørnet ved Nørgårdsvej og Gammel Jernbanevej, kunne kusken fra sit sæde på hestevognen se, at han var kommet til byen. Her var den store købmandsforretning med tårnet, hvor nu postpubben har indgang, og overfor så man tobakshandler Jørgensen, der både solgte cigarer og skråtobak. Hvis tænderne værkede, kunne han overveje at besøge tandlægen på 1. sal.

På den anden side af Hovedgaden lå Lyngby Mejeri. Man kan stadig se årstallet 1902 på gavlen til Lyngby Hovedgade 51. I 1902 tog mejeriejer Gustav Nissen en dyb indånding og byggede et moderne mejeri her. I det nye mejeri kunne han bearbejde 250 liter mælk hver dag, som han fik hentet fra gårde med malkekøer i omegnen af Lyngby. Han havde købt en maskine, hvor mælken blev opvarmet for at dræbe bakterier. Derefter blev mælken hurtigt kølet ned med is fra ishuset ude i gården, inden den blev kørt ud til forbrugerne i Lyngby i hestevogne med mælkejunger. Når mælkevognen kom forbi på vejen, kom beboerne ud med deres kander eller små mælkespande og købte mælk til dagens forbrug. Lyngby mejeri solgte også ”kunstig is” til husmødrene, så de kunne køle madvarer ned om sommeren.

Store planer

Hestevognen skumplede videre ned ad Hovedgaden forbi landlige huse med forhaver. Lige inden Palæet i nr. 37, der ragede op med sin flotte hvide facade, var en åben grund til venstre. Den havde sognerådet lige købt, fordi de ville sikre sig, at der kunne bygges vej mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen. Sognerådet havde også planer om at anlægge et fint torv og bygge et rådhus her. Husene omkring Torvet stod færdige sidst i 1920’erne, medens rådhuset lod vente på sig til 1941.

Efter palæet stod de lave huse tæt langs gaden med små butikker. I nr. 48 havde sognerådet i 1916 fået fiskehandler C. Møller Thomsen til at udlevere gratis klipfisk til trængende borgere. Der havde været krig i Europa siden 1914 og der var mangel på mange varer. Sognerådet skaffede tørv at fyre med, der blev etableret folkekøkken med gratis måltider, og så var der også de tørre klipfisk til middagsbordet.

Der har været fiskehandler på Lyngby Hovedgade 48 siden 1905. Fiskeeksportør C. Møller Thomsen havde taget rejsen fra Skagen over Esbjerg, og en fætter havde fortalt ham, at der var kunder til friske fisk i Lyngby. Han startede med at handle fra en hestevogn, men 1. august 1905 kom forretningen i hus i Lyngby Hovedgade 48, Lyngby Vildt- og Fiskehus. I forretningen var der bassiner, hvor der gik levende fisk. Så kunne kunderne selv udvælge, hvilken fisk, de ville købe. De friske fisk blev hentet i hestevogn på fiskemarkedet på Gammel Strand i København tidligt om morgenen, så man var klar til at åbne forretningen kl. 8. Under første verdenskrig 1914-1918, hvor der var rationering af mange varer, var der ikke mangel på fisk, så kunderne stod ofte i kø langt ud på gaden. Fiskehandler Møller Thomsen var en af de første bilejere i Lyngby, han købte en Ford T kort efter første verdenskrig, til afløsning for hestevognen.

Vejen gik videre forbi Gudmundsons hus i nr. 44, og kroen Hold’an på hjørnet af Jernbanevej. Så kom man til de fine nye byhuse ved Rustenborgvej. Købmand Bugge og købmand R.W Rasmussen Mode og Manufaktur havde deres forretninger i Hovedgaden 34. Udenpå huset var der smukke sorte glasskilte, der med guldskrift fortalte om, hvad man kunne købe der.

Nu var hesten foran vognen glad, for de nærmede sig Hotel Lyngbys rejsestald, hvor den håbede på et hvil og noget vand, medens kusken fik sig en øl i krohaven bagved.

Hotel Lyngby var det sidste hus på Lyngby Hovedgade inden Sorgenfri Slotspark – her findes nu træningscenter Møllebo.

Fest på Hotel Lyngby

I 1918 var Hotel Lyngby et af foreningernes tilholdssteder. Der var generalforsamlinger, julefester og amatørteater i salen over rejsestalden. Idrætsforeningerne holdt jævnligt konkurrencer med bal om aftenen for at få penge i klubkassen. Lyngby Idræts Forening havde stort sportsstævne og havefest på Hotel Lyngby den 4. august 1918. Foreningen havde 300 medlemmer i 1918, der dyrkede boksning, brydning, løb og fodbold. Formålet med stævnet og festen var at samle penge ind til et nyt klubhus. Der var 10 km løb med deltagelse fra Lyngby og Hørsholm, blandt deltagerne var Aage Wegener, isenkræmmer Alfred Petersen og Sofus Andersen, der siden gjorde sig gældende i Lyngbys idrætsliv i mange år. I salen var der boksekampe med deltagelse fra Sparta - og brydekampe med deltagelse fra Helsingør. Det store scoop var en slutkamp i letvægt i Dansk Amatør Bokseunion, mellem Helsingør og Sparta. Festen sluttede med dans.

Kusken tænkte lidt over, om han mon kunne komme med til den store sportsfest, og så måtte han og hesten i gang igen, med kurs mod nord ad Kongevejen.

Byvandring

I forbindelse med Livi Lyngby kan du komme på byvandring på Lyngby Rådhus og Lyngby Torv i selskab med arkivar Lise Skjøt-Pedersen

Arkivar Lise Skjøt-Pedersen fortæller om Lyngby Torv, der blev dannet i begyndelsen af 1900-tallet som ramme for et kommende rådhus. Rådhuset stod færdigt i 1941. Vi går indenfor og ser kommunalbestyrelsens mødesal og udsigten over byen fra balkonen.

Mødested: Lyngby Torv

Mødetid: Lørdag den 1.9. kl. 11.30.

Publiceret 29 August 2018 11:00

SENESTE TV