Frilandsmuseets Stationsbyen står i Ole Lund Kirkegaards tegn i denne uge med masser af aktiviteter for hele familien. Pressefoto

Frilandsmuseets Stationsbyen står i Ole Lund Kirkegaards tegn i denne uge med masser af aktiviteter for hele familien. Pressefoto

Sidste frist: Frøsnapperfestival med 70'er-stemning på Frilandsmuseet

Stationsbyen er til 5. august centrum for Ole Lund Kirkegaards univers med aktiviteter for hele familien

aktiviteter Frilandsmuseet Det Gamle Danmark i Lyngby indbyder til Frøsnapperfestival hver dag kl. 11-16 frem til 5. august.

Her kan man komme til vaskeægte 70´er-festival, hvor den ellers stille Stationsby bliver centrum for Ole Lund Kirkegaards finurlige frøsnapper-univers og flipper-generationens fest og farver.

Gøglervogn på hovedet

Hver dag kl. 14 vil der være guitarspil og oplæsning af Ole Lund Kirkegaards mange suveræne historier, og dagen igennem vil der være teaterforestillinger, cirkus, og dåseskjul med Orla og Smeden.

Her kan man også køre i 70'er-karrusel og opleve tryllekunstnerens gøglervogn, som Lille Virgil og hans frække venner har vendt på hovedet. Eller gå på opdagelse på festivalens mange aktiviteter, der inviterer familien med tilbage til den kreative og farverige tid før både ipad og mobiltelefon.

"Grav efter regnorme og spis frøer med Orla Frøsnapper, når han kommer til byen. Mal dit eget maleri på Stationsbyens plankeværk, og hvis det virkelig kribler i fingrene, så byg dit eget Lille Virgil-hus sammen med mor, eller lad far hjælpe dig med at sy din helt egen rya-pude ved campingbordet og meget, meget mere," lyder det i en pressemeddelelse fra Frilandsmuseet Det Gamle Danmark. jesl

Publiceret 03 August 2018 16:00

SENESTE TV