I aftes: Ulf Pilgaard tilbage på scenen i Cirkusrevyen

Efter nogle ugers sygefravær er Ulf Pilgaard frisk igen og tilbage på scenen i teltet på Dyrehavsbakken.

Af
Lars Schmidt

Ulf Pilgaard er heldigvis rask igen og stod tirsdag den 31. juli på scenen for første gang efter rundt regnet tre ugers sygemelding.

”Vi er helt utrolig glade for, at Ulf er blevet rask, og det er en kæmpe fornøjelse at se ham tilbage på scenen”, siger direktør for Cirkusrevyen, Torben ’Træsko’ Pedersen, i en pressemeddelelse.

Henrik Koefoed sprang med kun få dages varsel til, da Ulf Pilgaard blev syg, og publikum har taget godt imod den måde, han har udfyldt den velkendte og elskede revystjernes numre på.

”Det er vidunderligt at have Ulf tilbage på holdet – og vi er ikke mindst glade for, at han er blevet frisk og har det godt igen,” siger instruktør og skuespiller Lisbet Dahl:

”Henrik har været en eminent hjælp for os. Han er super dygtig og professionel – og en rigtig flink fyr. Det var simpelt hen bare fantastisk, at han kunne træde til med så kort varsel.”

Publiceret 01 August 2018 19:00

SENESTE TV