Julemænd i juli

For 61. gang samles julemænd for hele verden. På Bakken og Bellevue vil der fra 23. juli til 26. juli være parader og julesjov med 130 julemænd og -koner samt deres nissebørn

Af
Pernille Borenhoff

Det bliver jule-kugleskørt, hyggeligt og underholdende, når flere end 130 julemænd, julekoner og nissebørn fra hele verden i anledning af deres årlige verdenskongres indtager Bakken. Festlighederne starter 23. juli og fortsætter til og med den 26. juli. I dagene kan man blandt andet opleve julemændenes saltvandsfodbad, juletræsfest og luciaoptog.

Julemændene kommer fra så eksotiske steder som Hong Kong, Japan og USA for at mødes med deres europæiske kollegaer og udveksle erfaringer om julemandsgerningen, om juleglæde og julemad.

Historien om jul i juli

Det hele begyndte som en pudsig idé hos den legendariske professor Tribini, der i 1957 ledte efter et godt tema til en sommerferiedag med børneunderholdning på Bakken. Det fik Tribini til at tænke, at julen var alt for vigtig til kun at blive markeret én gang om året. Således fik Tribini søsat en ny og anderledes tradition, og i år er det 61. gang, der bliver fejret jul i juli på Bakken. Den efterhånden verdensberømte begivenhed er arrangeret af Bakken i fællesskab med Dansk Julemandslaug.

Det kan du opleve

23. juli

Kl. 15: Parade i Bakkens gader og stræder med start ved Cirkusrevyen

Kl. 15.30: Julesjov i Bakkens gader og stræder

Kl. 16.15: Jul-i-Juli-show med Muddi på Friluftsscenen

Kl. 24. juli

På Bellevue strand:

Kl. 10 Det årlige saltvandsfodbad ved Bellevue Strand

På Bakken:

Kl. 12.45: Julesjov i Bakkens gader og stræder

Kl. 14: Parade i Bakkens stræder og gader med start ved Cirkusrevyen

Kl. 15.30: Julesjov i Bakkens gader og stræder

Kl. 16.15: Jul-i-Juli-show med Muddi på Friluftsscenen

25. juli

På Bakken

Kl. 10: Juletræsfest for børn og børnehaver ved Friluftsscenen

Kl. 11: Julemændenes VM i forhindringsbane i Nisseskoven

Kl. 13: Luciaoptog på Bakken

Kl. 14: Parade i Bakkens stræder og gader med start ved Cirkusrevyen

Kl. 15.30: Julesjov i Bakkens gader og stræder

Kl. 15.45: Show med optræden fra julemænd på Friluftsscenen

Kl. 16.15: Jul-i-Juli-show med Muddi

Torsdag 26. juli

På Bakken

Kl. 12.45: Julemændenes 5-kamp på Bakken

Kl. 14: Parade i Bakkens stræder og gader med start ved Cirkusrevyen

Kl. 15.30: Julesjov i Bakkens gader og stræder

Kl. 16.15: Jul-i-Juli-show med Muddi på Friluftsscenen

Publiceret 17 July 2018 07:00

SENESTE TV