Ny udstilling:

Ansigt til ansigt med lokalhistorien

Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv slår 8. februar dørene op for udstillingen ’Lyngbyportrætter’. Lokale borgere opfordres til at bidrage til udstillingen med egne portrætter eller foto fra gamle album. I vinterferien er der særlige arrangementer for børn - og der

Af
Af Pernille Borenhoff

Ofte handler lokalhistorie om steder. Mange spidsborgere bliver også ofte fotograferet eller malet og vist på udstillingen. Sjældnere ser man portrætter af såkaldt helt almindelige mennesker. Mureren, maleren, værftsarbejderen. Skolelæreren, lægen, kusken, buschaufføren eller politimanden.

Alle er - eller har været - med til at præge lokalsamfundet og gøre Lyngby-Taarbæk Kommunen til noget ganske særligt.

Med forårets udstilling 'Lyngbyportrætter' ønsker Stadsarkivet at sætte ansigt på folk og fæ.

“Vi vil sætte fokus på dem, der har være med til at skabe kommunen. Både forfattere, borgmestre, billedkunstnere og borgerskabets spidser. Men også såkaldt helt almindelige både nulevende og afdøde borgere ønsker vi med denne udstilling at sætte ansigt på,” siger arrangementschef og stadsarkivar Mette Henriksen.

Hanne Andersen, Taarbæk (1850-1932), ca. 1910. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Hanne Andersen, Taarbæk (1850-1932), ca. 1910. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Ud til en større målgruppe

Med udstillingen håber Mette Henriksen og hendes medarbejdere at få kontakt til en brede målgruppe end dem, der normalt kommer på Stadsarkivet.

“Vi vil gerne i dialog med borgerne og appellerer til folk om at donere egne portrætter eller portrætter af folk, som de mener vil være interessant for publikum at se,” siger Mette Henriksen.

Man kan sende egne hverdagsportrætter på instagram med hashtagget #lyngbyportraetter, pr mail eller man kan indlevere dem direkte til Stadsarkivet i udstillingens åbningstid.

“De portrætter, vi får ind, blive en del af udstillingen, der på den måde vil vokse og udvikle sig i hele udstillingensperioden,” siger Mette Henriksen.

Ernestine Drewsen og Johanne Maria, ca. 1910. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Ernestine Drewsen og Johanne Maria, ca. 1910. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Arrangementer i hele kommunen

Portrætudstillingen er samtidig udgangspunkt for en omfattende arrangementsrække, der finder sted på Stadsarkivet, Sophienholm, Taarbæk skole og Stadsbiblioteket. Der vil blandt andet være vandringer med udgangspunkt i historier om lokale borgere, foredrag på arkivet om portrætter i litteraturen og foredrag på Stadsbiblioteket om forbryderportrætter samt forfatterbesøg af Nikoline Werdelin og Helle Helle. Onsdag og torsdag i vinterferien vil der være familieaktiviteter i udstillingen med kreative værksteder og opgaver for børn.

Undervejs i udstillingsperioden inviterer arkivet forfatterne Lars Kjædegaard og Tine Høeg til at skrive hver deres historie med udgangspunkt i portrætter fra samlingen. Lars Kjædegaard er krimiforfatter og kendt for blandt andet den anmelderroste serie om efterforskerne Hvid og Belling.

Tine Høeg er aktuel med romanen ‘Nye rejsende', der sidste år vandt Bogforums debutantpris. Hvilke historier ser forfatterne i portrætterne, når al virkelighed tilsidesættes for at give plads til fri fantasi og gode historier?

Flere portrætter kommer fra arkivets samling. Og de har aldrig været vist før. Det drejer sig om både foto og malerier fra slutningen af 1800-taller til i dag.

Udstillingen er gratis og har åbent i arkivets åbningstid mandag-fredag kl. 14-16, torsdag kl. 14-20 og lørdag kl. 10-14. I vinterferien er udstillingen dog åbent kl. 10-16 mandag til fredag samt kl. 10-14 om lørdagen.

Lyngby-portrætter

13. februar kl. 17-18.30. I forbindelse med Stadsarkivets portrætudstilling kan man 13. februar få historierne om personerne på billederne. Arkivets medarbejdere viser rundt i udstillingen. Efter omvisningen er der kaffe og småkager i salen. Medbring gerne egne portrætter

12.-16. februar kl. 10-16: Hver dag er der forskellige opgaver, hvor børnene kan gå på jagt efter de sjoveste, mærkeligste og flotteste portrætter.

Der er også opstillet et lille fotostudie, hvor man kan tage opstillede billeder

Stadsarkivet holder til i Frieboeshvile, Lyngby Hovedgade 2.

E-mail: stadsarkivet@ltk.dk & telefon 45 88 43 83.

Facebook: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv

Instagram: lyngbytaarbaekstadsarkiv.

Forfatter Carl Erik Soya, ca. 1980. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Forfatter Carl Erik Soya, ca. 1980. (Foto: Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv)

Publiceret 06 February 2018 07:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV