Teater med breakdance og barnevogne

Oplev en sprælsk teaterforestilling med Uppercut Danseteater på Virum Mikrobibliotek den 7. februar

teater Breakdance og barnevogne er hovedingredienserne i forestillingen ”Twins” fra Uppercut Danseteater, som tager et kik på helt små børns møde med venner og på, hvordan det går for sig, når de voksne har så travlt, at de ikke har tid til at blande sig i børnenes leg. Tag med ind i et nysgerrigt og viljestærkt børneunivers. En verden, hvor to barnevogne kan laves om til de mest utrolige ting, som f.eks. en formel 1 go-cart. Forestillingen kan opleves på Virum Mikrobibliotek i Virumhallen onsdag den 7. februar kl. 10 og henvender sig til de 2-6 årige. Der er gratis adgang, men man skal dog bestille billetter forinden på bibliotekets hjemmeside lyngbybib.dk.

Publiceret 02 February 2018 00:00

Det Grønne Område nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Det Grønne Område
SENESTE TV