Historisk perle i hjertet af Lyngby

Lyngby Assistens Kirkegårdspark er en kulturhistorisk guldgrube, men Stadsarkivar Jeppe Tønsberg håber også på, at den grønne oase i midten af Lyngby kan blive en rekreativ park for samtiden

Af
Af Jeppe Tønsberg

KGS. LYNGBY | Midt i Lyngby ligger et stort grønt areal, som kun få kender. Når man færdes der, møder man sjældent andre mennesker. Og alligevel ligger det lige over for Lyngby Storcenter og tæt ud til Lyngby Hovedgade. Stedet er Lyngby Assistens Kirkegård, anlagt i 1851. Som navnet siger, skulle den assistere, d.v.s. hjælpe den gamle kirkegård ved Lyngby Kirke, hvor der ikke længere var plads til at begrave alle sognets døde. Lyngby Sogn omfattede dengang hele den nuværende Lyngby-Taarbæk Kommune. Folketallet var siden 1840 vokset fra godt 3000 til godt 3600 mennesker, og væksten fortsatte. Da Sorgenfri Kirkegård blev taget i brug i 1902, var de to kirkegårde i Lyngby nået op på at skulle rumme de døde fra en befolkning på næsten 8000 personer. I dag bruges Lyngby Assistens Kirkegård ikke længere til begravelser, og flere og flere af de gamle gravsteder bliver sløjfet og gravstenene fjernet. Det er svært at se, at kirkegården har været fyldt med tætte rækker af gravsteder, hvor der nu er store åbne græsarealer imellem de tilbageværende gravsten.

Registrerede gravsten

Imidlertid bliver ikke alle gravsten fjernet. Nogle af dem er registreret, som det hedder i lovens sprogbrug, d.v.s. fredet. Det er Byhistorisk Samling, der har foretaget registreringen og udvalgt omkring 40 gravsten, som skal blive stående på deres plads på kirkegården. Loven giver mulighed for at registrere gravsten og gravsteder ud fra flere forskellige kriterier, og i dette tilfælde har Byhistorisk Samling især peget på gravsten over personer, som på den ene eller den anden måde har været med til at præge lokalsamfundet Lyngby-Taarbæk. Peter Lund Møller og proprietær Peter Lund (1810-94) er måske den af Lyngby Assistens Kirkegårds begravede, som stærkest har præget udviklingen i Lyngby-Taarbæk. Han var medlem af Lyngby Sogneråd lige fra dets start i 1842 til 1892 bortset fra en kort periode i 1840'erne, og han var sognerådets formand i 1846-47 og 1858-82. På denne post, hvis indehaver i dag kaldes borgmester, var Peter Lund den anden i rækken. Peter Lund havde sin bedste tid i årene før omkring 1870 – man kunne næsten sige "før jernbanen kom til Lyngby". Han var fremsynet og energisk, og han tog mange initiativer for at forbedre vilkårene for sognets beboere. Blandt andet var han formand for den første sparekasse i Lyngby i 1857. Men efterhånden blev han overhalet af udviklingen, og selv om han beholdt magten i sognerådet, blev han til sidst opfattet som en bagstræber. Da Lyngby Hovedgades handlende i 1870'erne ønskede fortove og gadebelysning af hensyn til deres kunder, fik de den besked af Peter Lund, at hvis de absolut ville på gaden efter mørkets frembrud, kunne de tage træsko på og selv tage en lygte med. Det er denne Peter Lund, som man husker, og som de få bevarede fotografier viser. Men man burde også huske ham som en begavet og slagfærdig ung mand, der på sine byture med varer fra faderen på Lyngby Mølle færdedes blandt studenterne på Regensen, og som omgikkes Søren Kierkegaard om sommeren i Lyngby. Peter Lund regnedes for at være sognets klogeste mand, og han var også en af de rigeste.

Gyrithe og Johan Lemche

Ægteparret Gyrithe og Johan Lemche på Rustenborgvej var midtpunktet i en vældig familie- og bekendtskabskreds i og omkring Lyngby. Hun var forfatter og en ledende skikkelse i Dansk Kvindesamfund, og han var kredslæge og toneangivende i konservativ kommunalpolitik i Lyngby Kommune. Johan Lemche var en lokalpolitisk strateg, og det var ham, der "opfandt" dobbeltnavnet Lyngby-Taarbæk til kommunen i 1909. Den historie vender vi tilbage til i begyndelsen af det nye år. Både Gyrithe og Johan Lemche var ivrige lokalhistorikere, og Gyrithe Lemche blev den første formand for Historisk-topografisk Selskab i 1928. Til deres familiekreds hørte bl.a. Gyrithe Lemches brorsøn, politikeren og forfatteren Hartvig Frisch, der ligesom flere andre familiemedlemmer ligger begravet i det vestligste hjørne af Lyngby Assistens Kirkegård.

En kulturhistorisk bypark

På denne måde kunne man fortælle om alle de personer, hvis gravsten er registreret og vil blive bevaret på Lyngby Assistens Kirkegård. I Lyngby-Bogen 2008 kan man læse mere om kirkegården og de begravede. Der er opnået gode resultater ved at omdanne dele af Københavns Assistens Kirkegård til en kirkegårdspark, og det kan også lade sig gøre i Lyngby. Behovet for en central bypark i Lyngby vokser, efterhånden som bymidten fortættes af nyt byggeri, og Lyngby Assistens Kirkegård vil som park kunne byde på både rekreative og kulturhistoriske oplevelser. Med den rette formidling vil kirkegården kunne blive et sted, hvor Lyngby-Taarbæks fortid taler tydeligt til os om en verden, der engang udfoldede sig lige her, hvor vi selv er i dag.

Publiceret 23 December 2008 16:20

SENESTE TV