

Konservative: Vi skal stemme om letbanen
Der kan dog ikke skabes politisk flertal for en folkeafstemning, som ellers kan klares digitalt og billigt
De Konservative i Lyngby-Taarbæk er skuffede over, at det ikke er lykkedes at få politisk opbakning til en undersøgelse af, om det er muligt for kommunen at træde ud af letbanesamarbejdet.
Planen for Konservative, der stillede forslaget før jul, var, at først skulle der en seriøs undersøgelse til - og herefter en lokal folkeafstemning.
“At spørge vælgerne gennem en vejledende folkeafstemning - noget, der digitalt kan gøres både hurtigt og billigt - vil jo være det mest rimelige. Men det er indtil videre ikke en model, der har kunnet skabes flertal for,” siger gruppeformand, Richard Sandbæk (K).
I kommunalbestyrelsen er der flertal for letbanen. Et spinkelt flertal med 11 for og 10 imod. De eneste, der er imod, er netop Konservative.
Ifølge Richard Sandbæk vil man kunne lave en folkeafstemning og stemme på samme måde som ved valget til Seniorrådet og til Forsyningen - via Stemonline.dk og ved hjælp af sin NEM-id.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra
Det grønne område


