Gravearbejdet for letbanen i Århus. Foto: Jens Hasse/Chilli
Gravearbejdet for letbanen i Århus. Foto: Jens Hasse/Chilli
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Konservative mislykkedes med forsøg på udsættelse: Letbanen vedtages torsdag

Konservative fik ikke flertal til en ekstraordinær møderække og en elektronisk folkeafstemning. Derfor kommer en lokal godkendelse letbanen på dagsordenen i kommunalbestyrelsen torsdag

Løbet kan meget vel være kørt. Medmindre ét medlem af ja-partierne S, SF, R, Ø og V ombestemmer sig og stemmer imod sit partis holdning torsdag, når kommunalbestyrelsen mødes til ordinært møde kl. 17.

Her er en lokal godkendelse et af de sidste punkter på dagsordenen på det, der er det første møde for den nye kommunalbestyrelse.

Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til letbaneselskabets indstilling til ejerne om at sætte arbejdet med at indgå kontrakter i gang - og dermed også den endelige godkendelse af letbaneprojektet.

Læs her, hvornår ejerne endeligt skal godkende letbaneprojektet

Konservative er som eneste parti imod letbanen. Partiets 10 mandater er lige præcis ét for lidt, og derfor skal man håbe, at en af de andre skifter side. Det håb er ikke udtømt endnu, erfarer DGO.

Konservative forsøgte på økonomiudvalgsmødet 18. januar at få beslutningen udsat til en ekstraordinær møderække i slutningen af februar, så der kan blive tid til at gennemføre enten en elektronisk folkeafstemning eller en advokatundersøgelse, som skal afdække kommunens muligheder for at trække sig fra letbanesamarbejdet.

Det gik de andre partier ikke med til, og der er således lagt op til et drama af de større i morgen på rådhuset.

Publiceret: 24. Januar 2018 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område