Lyngby Kunstforening har åbent tirsdag til fredag klokken 14-17, lørdag klokken 11-14. Søndag og mandag er der lukket. Pressefoto
Lyngby Kunstforening har åbent tirsdag til fredag klokken 14-17, lørdag klokken 11-14. Søndag og mandag er der lukket. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Koloristiske ornamenteringer: Lyngby Kunstforening sætter punktum for efterårssæsonen

Med en udstilling af billedkunstneren Pia Fonnesbech sætter Lyngby Kunstforening punktum for efterårssæsonen 2017 på Jernbanepladsen i Kgs. Lyngby.

Pia Fonnesbech er ifølge en pressemeddelelse uddannet på Konstfack, malerlinjen, i Stockholm og har også gået som gæsteelev på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har haft talrige udstillinger på gallerier, kunsthaller og kunstmuseer både i Danmark og i udlandet. Af gruppeudstillinger kan nævnes Aktion/Auktion i Kødbyen, København (2010) med værker af 130 fremtrædende samtidskunstnere, og Imago Mundi, Venedig (2015). Endvidere har hun haft separatudstillinger i blandt andet Ilulissats Kunstmuseum (2016) og Pakhuset, Nykøbing Sjælland (2017).

Pia Fonnesbech er kolorist og arbejder med stilleben. Hun er fascineret af ornamenter, som hun indarbejder i sine værker. Siden sin elevtid i Stockholm har hun arbejdet med ornamenterne, der fylder billederne med musik og giver bevægelse.

Udstillingen ’Lys og farver’ viser eksempler på disse ornamenterede stilleben. Men i malerierne afsøger hun også farvernes muligheder som en forskning i, hvad farverne kan med hinanden i forhold til komplementariteten, koldt/varmt-balancen og mørke/lys.

Udstillingen på Jernbanepladsen åbner lørdag 4. november og slutter lørdag 25. november.

Publiceret: 04. November 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt