Fik du læst

Torben Røsler fortæller i dette store interview med DGO, at alt går efter planen i Lyngby Boldklub. Og en nedrykning til sommer, vil ikke ødelægge planerne. For ambitionerne om top6 i dansk fodbold skal først indfries når der er kommet et nyt stadion. Foto: Per Kjærbye.

Af Theis Otzen

 Tip en ven    Udskriv    Del

15 point i 20 superligakampe vidner umiddelbart om et hold, der har det svært. Og man behøver da heller ikke at være uddannet i DBU's trænerssystem for at se, at Lyngby Boldklub har haft det hårdt i den igangværende superligasæson.Men selvom Lyngby Boldklub ikke er i nærheden af toppen af landets bedste fodboldliga, så er klubben alligevel på rette kurs. Det fortæller klubbens bestyrelsesformand Torben Røsler til Det Grønne Område. En masse negative mediehistorier, som ikke mindst har haft Kim Aabech som hovedperson samt nogle svage præstationer på banen, har de seneste ni måneder været med til at male et billede af en kaotisk klub uden klare sportslige ambitioner. Men det er langt fra sandheden, bedyrer Torben Røsler, der er medejer af traditionsklubbens eliteselskab. "Der er lidt en stemning af, at det ikke går særlig godt i Lyngby Boldklub. Men vi synes selv, det går over forventning," siger Torben Røsler som indledning til fortællingen om, hvorfor han mener, at Lyngby Boldklubs eliteafdeling i dag kan betragtes som en succes.Det er især den udvikling, der er sket siden 2001, hvor klubben gik konkurs, som er omdrejningspunktet i den fortælling, som alt for få fans ifølge Røsler kender til. "Efter konkursen i 2001 gik der cirka 2000 dage, før man kom tilbage til Superligaen, og der kunne man godt se, at man var nået toppen af, hvad man kunne præstere. Derfor stiftede moderklubben et aktieselskab og fik skilt den elitære del over i et selskab for sig. Og de indledte en dialog med Thomas Olsen, som de kendte fra B93. Så var der en dialog om, hvilket setup, vi ville have," fortæller Torben Røsler, der gik ind i klubben sammen med sin forretningspartner Thomas Olsen.De to fodboldinteresserede it-mænd var sammen med klubfolkene enige om, at det ikke blot skulle være en løsning, der indbefattede en hurtig millioncheck, som flere udenlandske pengemænd har praktiseret i den engelske Premier League de senere år."Vi skulle ikke have manden med pap-kassen – ikke en mand der kom ind med pengene. Det ville være uholdbart. For vi ville gerne lave en rentabel forretning. Man ville ikke risikere konkurs som i 2001, for hvad nu hvis manden med papkassen ikke gad mere eller ikke havde flere penge. Man skulle derfor have et setup, hvor man skulle være selvkørende. Det brugte vi et års tid på at få på plads. Vi skulle have partnere i moderselskabet, der havde samme tanker som os. I november 07 meddelte vi så, at vi var blevet enige, og vi indskød et to-cifret millionbeløb," siger Torben Røsler.Efter den overraskende oprykning til Superligaen i 2007 – bare seks år efter, at klubben foran 27.000 tilskuere havde sagt farvel til toppen af dansk fodbold på et stemningsfyldt Brøndby Stadion tvunget ned af en konkurs – formåede traditionsklubben med træner Kasper Hjulmand i spidsen dog ikke at bide sig fast. Og ifølge Torben Røsler var oprykningen i 2007 ikke en ønskesituation. Rammerne var ganske enkelt ikke i orden. Og klubben og spillerne havde haft bedre af at forblive i 1. division, lyder det i bagklogeskabens ulidelig klare lys."Vi var ikke klar til at møde superligaudfordringer. Der blev vi lidt fanget af, at vi rigtigt gerne ville op igen. Det er den største fejl, vi har lavet. Vi satte os ned og sagde okay; 'det virker ikke. Vi skal gøre det på den langsomme måde. Det vigtige er, at vores ambition ikke er at spille i Superligaen i næste sæson. Ambition er at styrke organisation og holdet og langsomt bygge op. Kunne man gøre det fornuftigt skulle man nok komme op. Vi prøvede at vende det på hovedet. Det måtte gerne tage 6-10 år at gøre det ordentligt og så på et tidspunkt var man klar til at spille i Superligaen," siger Torben Røsler om de tanker, der prægede det nystiftede eliteselskab dengang for 4-5 år siden.

Efter en sæson i Superligaen i 07/08 røg klubben ned igen, og selvom den allerede igen i sommeren 2010 spillede sig op i landets bedste række igen, så mener Røsler stadigvæk, at klubben mangler noget endnu, før den kan kalde sig en rigtig superligaklub. Godt nok har spillerne på holdet vist, at de kan spille lige op med de fleste superligaspillere, og sidste års slutspurt, hvor holdet endte på en 8. plads, vidner da også om, at der er et stort potentiale på banen. Men det er rammerne uden for banen, som skal styrkes, før Lyngby for alvor kan bide sig fast i Superligaens fine selskab."Vi er ikke klar endnu – Lyngby Boldklub er ikke en superligaklub endnu. Vi har præsteret fantastisk, men vi løber efter tingene. Vi er måske klar om to-tre år. På organisationssiden bygger vi langsomt på. Det hænger sammen med et nyt stadion. Den dag vi har et nyt stadion, kan vi generere noget ny energi. Vi mangler måske 3-4 år. Hvad der sker indtil da sportsligt, er lidt underordnet. Det er lidt lige meget, om vi spiller i 1. division eller Superligaen. Så længe vi kan bygge på i organisationen, og indfri ambitionen om at få overskud hvert år. Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan, men det er ingen katastrofe, om vi spiller 1. division eller Superligaen,2 siger Torben Røsler.

At spille i Superligaen er mere økonomisk lukrativt end 1. division – ikke mindst i kraft af tv-penge og øgede sponsorindtægter. Men Lyngby Boldklub kan nå sine mål, selvom modstanderne hedder Fredericia og AB frem for FC København og OB, lyder vurderingen fra bestyrelsesformanden."Man kan accelerere sine planer, hvis man spiller i Superligaen. Men ved at spille i 1. division kan vi godt nå vores mål. Der er også få ulemper i Superligaen. Vi løber jo efter tingene og gør ikke altid tingene ordentlig," siger Torben Røsler.De senere år har flere fans kritiseret indkøbspolitikken i klubben. Foruden en massiv satsning på egne talener, så har flere tidligere superligaprofiler fundet vej til klubben. Og Røsler erkender, at lejesvendene ikke er en farbar vej at gå."Vi kan se, at det ikke virker at have en masse lejesvende. De gange, vi har haft en stamme af egne spillere, er det lykkes for os - både i 2007 og 2010. Vi skal selvfølgelig få spillere udefra, men det må ikke kamme over - vi skal have de langsigtede briller på."Hvorfor tager man de lejesvende ind?"Det er et sats. Der er begrænset antal spillere at vælge mellem. Man kan ikke spille med rent ungdomshold. Vi skal lære af det, der har virket tidligere. Men når beslutningerne skal tages, er der lidt pres på," siger han.

Når snakken blandt fans og eksperter falder på Lyngby, så bliver klubben ofte sammenlignet med klubber som Horsens, Silkeborg og Sønderjyske, men Torben Røsler minder om, at netop de tre klubber har et spillerbudget og en organisation, der er markant større end Lyngby Boldklubs. Lyngby Boldklub er med Røslers egne ord 2-3 år efter sine nærmeste konkurrenter, og hvad angår naborivalerne i Farum, så er der endnu længere op."Vi kan nok ikke tillade os at sammenligne os med FC Nordsjælland, men vi er nok der, hvor de var for 5-6 år siden. Vi er selvfølgelig ikke tilfredse med den præstation, vi har leveret i år. Vi har godt vidst, vi ikke kunne ligge nummer 6, men vi har vidst, vi skulle ligge omkring stregen – helst nummer 10, det har vi troet på," siger Torben Røsler, der i Superligaens to første kampe har kunnet se sit hold vinde en kamp og tabe en, hvilket betyder, at holdet stadig ligger under nedrykningsstregen.LÆS OGSÅ: Klubben, der ikke kan tilbyde varme bade

Men mens det sportslige utvivlsomt kunne være bedre, så går det bedre på det finansielle plan. Og det er netop i det felt, at successen i øjeblikket bliver målt af Torben Røsler og den øvrige bestyrelse, idet en stabil økonomi skal skabe fundamentet for den langsigtede sportslige succes. Det kan imidlertid være svært for fans og andre iagttagere at acceptere, at det reelt ikke betyder det store, om klubben i disse år bliver nummer syv eller ti eller endda må en tur ned i 1. division. Men det er hensynet til klubben, der gør, at det sportslige i disse tider må vige for det forretningsmæssige. Klubben vil nemlig for alt i verden undgå at gå konkurs, som det skete for 11 år siden, og som det er sket i flere andre danske traditionsklubber igennem tiderne."Det går godt på virksomhedsdriften – vi laver faktisk overskud. Så alt i alt er vi på rette spor. Vi følger den plan, vi har for virksomheden. Det går faktisk rigtig godt, men dem der ser os udefra, skal have lidt tålmodighed, for hvis man strækker elastikken for meget, sprænger den. Vi vil ikke lave den fejl, vi foretog i 2001, hvor vi gik konkurs. Hvis man hvert år budgetterer med underskud, som vores kolleger i branchen gør og tager sats, så er der en konkursrisiko. Det kan vi ikke tillade os. Den her klub er 91 år gammel, og tingene tager lidt længere tid. Folk udefra må forstå, at den proces vi er i gang med tager tid, før vi kan kalde os superligaklub. Det er vi ikke, vi er en stor 1. divisionsklub," siger Torben Røsler.Sidder frygten for konkurs så dybt I jer?"Det er en respekt over for det arbejde, der er lavet, det handler om. Helt tilbage fra starten af klubbens historie, men også fra 2001. Man lavede fantastiske resultater, men blev med konkursen skudt tilbage til stenalderen. Det arbejde, der er lavet fra 2001 til 2007, hvor klubben spillede sig fra Danmarksserien og op til Superligaen, skal man have enorm respekt for. Det er lavet på frivillig basis og samtidig er klubben blevet en af landets største talentudviklingsklubber.Folk, der har været ansat, har siddet og suttet på en sten. Der har ikke været nogen økonomi til noget. Det er den respekt, jeg er kommet ind med. Vi kan simpelthen ikke tillade os at sætte det over styr. Den tålmodighed opfordrer vi også folk udefra til at have. Den opbakning, vi behøver, skal ses i et større perspektiv end resultaterne om søndagen. Vi har flyttet os fra Danmarksserien til en klub, der ligger i toppen af 1. division og bunden af Superligaen. Og næste tre-fire år skal vi flytte os op i top 7-9 i Superligaen, det kommer vi til, men vi skal have noget hjælp. Vi kan godt klare det pres, der er, men vi skal have noget opbakning fra omverdenen, fra fans og kommunen og virksomheden. For så når vi 100 procent vores mål.I øjeblikket er 80 procent af målet nået," siger han og fortsætter:"Det er et svært job at gøre de rigtige ting. Der kommer ofte fokus på de dårlige ting og det sportslige," siger Røsler og påpeger, at den sportslige succes ikke kun kan måles på placering i Superligaen. For Lyngby har de seneste fire år været en hyppig leverandør af ungdomslandsholdsspillere til DBU."Siden 2007 har vi fået flere spillere på U21-landsholdet. Vi har nu sat Birger Jørgensen til at lave talentarbejde. Det kræver økonomi at fokusere på talentarbejdet. Det går ud over udviklingen i organisationen og Superligaen, men det er nødvendigt. Vi flytter os 10-12-14 procent om året. Det er det, folk skal fokusere på. Så længe vi flyter os fremad, skal vi nok blive et superligahold, men der skal mere til end et 1. hold - der skal ungdomskontrakter til, der skal enormt talentarbejde i moderklubben, og der skal en organisation til. Og så er det stort hold af dygtige trænere," lyder det.

Som de fleste andre fodboldfans i verden, vil også Lyngby-fans se resultater, men Torben Røsler gentager, at tålmodigheden skal findes frem."Ambitioner i en fodboldklub er dejlige. At vi har flyttet os hurtigt fra 2001 til 2007 har givet folk blod på tanden. Derfor tror folk, vi kan rykke os lige så hurtigt, men lige pludselig er der mange ting, der skal følge med. Man kan ikke drive en ansvarlig fodboldklub med et underskud, så må det gå i det tempo, det skal være. Der er lidt et pres fra omverdenen, og et internt pres på ledelsen om, at vi skal præstere mere på det sportslige. Det skal vi modstå og sige, at vi nok skal klare det. Det er vores egen succes, der gør, at vi ikke kan indfri alle forventninger. Derfor siger vi; 'tag det nu roligt - vi skal nok nå der hen, hvor vi gerne vil være. Men vi må ikke gøre det forceret, for så risikerer vi at skulle gøre det fuldstændigt forfra,' og det er der ingen, der ønsker," fortæller Torben Røsler, der samtidig pointerer, at det ikke vil være nogen katastrofe, hvis klubben til juni må tage billetten ned i 1. division."I denne sæson får vi kritik for, at vi underpræsterer, men vi glemmer, at vi sidste sæson overpræsterede. Så dette år er et bonusår. Vi indfrier ikke sportslige forventninger, men vi har fået ekstra superligaår. Vi skal ses over en længere periode. Vi gør det fantastisk, og vi er stolte, det tager bare tid. Med et nyt stadion kan vi gøre det hurtigere. Indtil vi får det, skal vi bygge op, og gøre vores nye spillere bedre. Den dag vi får vi nyt stadion, kan vi tage stort spring og blive en rigtig superligaklub," siger Torben Røsler.

Det står efterhånden klart for enhver, der følger fodbold eller lokalpolitik i Lyngby-Taarbæk, at et nyt superligastadion her og nu, er Lyngby Boldklubs hedeste ønske. Og politikerne i Lyngby-Taarbæk Kommune skal i løbet af de næste par måneder finde en løsning for fremtidens stadion i kommunen.Og et nyt stadion indtager en vigtig position i klubbens fremtidsplaner."Vi kigger frem til stadion og ikke længere. Vi kan have ambitioner om at blive nummer 6 eller i top 4. Men superligaklubberne flytter sig hurtigt i de her år. Vi kigger på stadion, og når vi har det på plads, så er det på sigt en etablering i top 6, vi stræber efter. Det kan ske 3-4 år efter, et nyt stadion er på plads," siger Torben Røsler, der de senere år har kunnet se stadionbeslutningen blive udsat adskillige gange. Men håbet om, at der endelig sker noget, lever i bedste velgående."Vi har fået signal om, at politikerne gerne vil, så det tror vi på, men vi kan frygte, at det kan tage for lang tid. Vi vil gerne se spaden blive sat i jorden. Kommunen skal finde pengene, og vi skal betale leje for at bo her. Vi skal finde penge – i form af et indskud – til opførslen – en slags forudbetaling af huslejen. Sådan så kommunen ikke pludselig står med tomt stadion, de ikke kan bruge. Og så skal man bruge faciliteterne mere end hver anden søndag," mener Røsler, der vurderer, at tilskuertallet til Lyngbys kampe vil stige markant med nye faciliteter."Vi har ikke brug for et stort stadion. Vi skal opfylde DBU?s minimumskrav på 10.000 pladser – 7000 siddende og 3000 stående, men det bliver et mindre stadion end i dag, fordi løbebanen ikke skal være der. Vi tror, vi kan få et snit på 5500 tilskuere mod 2000 i dag."Hvor skal de ekstra tilskuere komme fra? "Det er Lyngby-borgere. Der har været stor interesse tidligere, i dag er mange flyttet til FC København eller FC Nordsjælland, men vi har stadig et godt navn. Mange som har fulgt Lyngby Boldklub i mange år, vil genre tilbage til deres gamle klub, det kræver bare, at vi præsterer lidt bedre, og det kommer vi til. Der er 120.000 mennesker, som potentielt kan cykle til stadion," siger Røsler, der har stor anerkendelse overfor de trofaste fans, der troligt har trukket i den kongeblå trøje søndag efter søndag de seneste år."Vi er glade for dem, der har den lange tålmodighed og har støttet os hele vejen igennem konkursen. Kvantespringet bliver et nyt stadion, så kan vi også få nogle af vores gamle fans tilbage," siger Røsler, der dog er bevidst om, at klubben fortsat skal præstere gode resultater i perioden frem til et nyt stadion."Vi må præstere og gøre det en smule bedre, end vi har gjort. Skulle det ske, at vi skulle ned i 1. division næste år, så vinder vi forhåbentlig flere kampe end vi har gjort i år. Vi har set, at vores tilskuertal i 1. division ikke har været markant anderledes i 1. division end i Superligaen, og det viser, at det vi har brug for, er nye faciliteter. Mange siger, at det er mere bekvemt at se fodbold derhjemme, end at komme op på et stadion, hvor der er vindblæst, og hvor man ikke kan sidde i tørvejr. Men det kan vi lave om på i fremtiden," siger Torben Røsler.

Det har dog ikke kun været stadionplaner, som bestyrelsesformanden har brugt sin tid på de seneste måneder. Flere andre store sager uden for grønsværen har nemlig også krævet hans bevågenhed.Siden sidste forår har klubben været i vælten mange gange. Både presse og enkelte modstanderklubber har sået tvivl om klubben havde styr på sine kontraktforhold. Og ifølge Torben Røsler har det krævet hårdt arbejde for klubbens ledelse."I de her perioder med alle de historier, har vi haft svært ved at informere hele klubben, fordi en fodboldklub er et sted, hvor mange fjer hurtigt bliver til ti høns. Derfor har vi holdt informationerne tæt til kroppen, og det har så betydet, at vi har haft svært ved at informere hele klubben om de verserende sager. Men vi har forsikret dem om, at der intet var i de historier. Alligevel bliver de unge mennesker nervøse over de her historier, og i ledelsen har vi brugt urimeligt meget tid på det her. Samtidig har det haft enorme økonomiske konsekvenser," siger Røsler.Sagerne om Kim Aabechs kontrakforhold endte med en bøde til Lyngby, og en såkaldt matchfixing-sag endte med 8 spilledages karantæne til Aabech, og klubben har lært af det uskønne forløb."Det har været mindre sjovt, men vi har lært meget af det. Og vi har reageret på kritikken. Noget af det har været sagligt, og noget af det har været usagligt. Nu har vi lavet om på tingene, for vi må erkende, at vi ikke har været grundige nok. Jeg vil vove den påstand, at vi nu er blandt de tre mest grundige og strukturede klubber," siger Røsler, der indrømmer, at han og kollegerne i ledelsen har været for dårlige til at kommunikere med omverdenen. "Vi burde have kommunikeret mere med vores omverden, det har været lidt af et granatchok. Vi syntes, sagen var meget lille. Vi har sendt en kontrakt ind for sent og for os har det været bagateller, vi har ikke gjort noget bevidst. Men vi blev overrasket, for det var jo som om, at det var en dansk version af Juventus-skandalen, hvor man bestak dommere," siger Røsler, der også mener, at de mange negative historier om Kim Aabech har ramt klubben hårdt."Kim Aabech blev bygget op til at være en god historie, og det har været svært at håndtere for os. Vi har ikke en decideret pressechef, som andre klubber. Så de her historier har været lidt et chok for os. Samlet har det været et hårdt år for os, hvor vi har lært meget, og vi er kommet ud på den anden side, og nu er der ikke længere plads til den mindste fejl – vi skal være så retlinet, som ingen andre klubber er," siger Torben Røsler.På ungdomsplan er klubben på fire år vokset fra cirka 550 til lige under 1100 medlemmer, og de negative historier har ifølge Røsler ikke skræmt unge spillere væk, men alligevel kræver turen igennem mediemøllen noget genopbygning."Vi skal bygge vores værdier op på det brand, vi har. Vi er socialt ansvarlige overfor de spillere, vi har i vores eliteafdeling. Vi har A+ træner, der er bindeled mellem spillere, forældre, klub og skole. Og vi fører en økonomisk ansvarlig klub. Der er en langsigtet strategi om at gøre tingene på den rigtige måde. Fodbold-Danmark kender os for vores ansvar, men almindelige fans og dem, der læser sporten en gang imellem, ved måske ikke hvem vi i princippet er, og det skal vi blive bedre til at fortælle dem," siger Torben Røsler, der kan se frem til årets første hjemmekamp på søndag.

Publiceret: 13. Marts 2012 09:13

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Lyngby-Taarbæk

ANNONCER

Net |  Print |  Priser

UDEBLIVER AVISEN?

Kontakt os

TIP OS!

Send et tip

Det Grønne Område

Gl. Lundtoftevej 1B

2800 Lyngby

Salg: 4590 8000

Redaktion: 7013 1100

Administration: 4590 8000

Startside

Nyhedsbrev

Mobil

Rss feeds

Facebook

en del af lokalavisen.dk