Mikkel Rygaard scorede på frispark, men kiksede et afgørende straffespark.
Mikkel Rygaard scorede på frispark, men kiksede et afgørende straffespark.
Foto: Fodboldbilleder.dk
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Julefesten er aflyst: Efter femte nederlag i træk er Lyngby Boldklub i dyb krise

Helsingør vandt slaget om ’Helsingørmotorvejen’

Af Mikael Østergaard
Det har været en bedrøvelig uge for Lyngby Boldklubs fans. Onsdag blev holdet ekspederet ud af DBU Pokalen 3-1 af Silkeborg efter forlænget spilletid, og i eftermiddag tabte holdet 2-1 til Superligaens absolutte bundprop, Helsingør.

Det startede ellers fornuftigt med Lyngby som toneangivende, men i det 21. minut gik det galt, da de to tidligere Lyngby U19-spillere, Adnan Mohammad og Daniel Stückler, kombinerede sig igennem og skabte oplægget til Tobias Christensen, der sparkede fladt forbi Mikkel Andersen til 1-0.

Minuttet efter satte Mayron George pandebrasken på et indlæg fra Herolind Shala, men afslutningen sad lige på målmand Mikkel Bruhn.

Ondt blev til værre fire minutter senere, da Mikkel Basse, der ikke fik forlænget sin kontrakt i Lyngby, da han rykkede op som senior, øgede til 2-0 med et halvforkølet skud efter et hjørnespark, hvor både Thomas Sørensen og Mikkel Rygaard glemte at dække op. Og det kunne såmænd være blevet 3-0 og 4-0 i en periode, hvor Helsingør-spillerne legede skydetelt.

Efter en opsang i pausen tog Lyngby-spillerne arbejdshandskerne på og dominerede kampen. Mikkel Rygaard reducerede til 1-2 på en perle af et frispark, og organisatoren fik en gylden mulighed for udligning på straffespark, men skød på oversiden af overliggeren.

Lyngby havde spredte tilløb til endnu et mål, men alt løb ud i sandet, og dermed måtte holdet indkassere det femte nederlag i træk. Godt der nu er vinterferie.

Publiceret: 09. December 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Bøger
Forsiden netop nu
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt