Erik B. Jørgensen fortælle om, hvordan han forberedte sig til turen i Nordsverige med hans dengang 6-årige datter. Foto: Erik B. Jørgensen
Erik B. Jørgensen fortælle om, hvordan han forberedte sig til turen i Nordsverige med hans dengang 6-årige datter. Foto: Erik B. Jørgensen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jubilæum: 50 år med kanoer og kajakker

Mød nogle af landets dygtigste og mest eventyrlystne kano- og kajaksejlere, når Kano og Kajakcenter i Nybro holder jubilæum med foredrag, gratis kurser og grill

Af Pernille Borenhoff

Hvordan ror man med en grønlandsåre? Hvordan er det at sejle havkajak? Hvad er forskellen på en hav-kajak og en turkajak? Hvordan bygger man en pagaj, og hvordan er det mon at sejle rundt om Danmark i en kajak?

Spørgsmål som disse - og endnu flere - kan du få svar på, når Danmarks ældre kano- og kajakbutik, der ligger i Nybro, fra den 18. til 21. maj fejrer, at det er 50 år siden, at Freddy Kemp startede kano- og kajakværksted her. Han drev det i 40 år, indtil hans Kim for 10 år siden overtog bedriften.

Butikken er de seneste 10 år blevet udvidet med kanoudlejning, kajakskole og kajakhotel - alt samlet under navnet kanokajakcenter.dk.

Meget er blevet større

Carsten Ramsdahl Rhode sejlede i 2013 Danmark rundt. Det tog ham 29 dage. Nenia Zenana tog i en anden type havkajak også turen rundt om Danmark. Begge kommer og fortæller om deres tur.

“Alle kurser og foredrag er gratis, og alle er velkomne. Også til at få en pølse fra grillen,” siger Kim Kemp.

Meget har ændret sig inden for kano- og kajakverden, siden starten i 1967.

“Der har været et kæmpe boom inden for havkajakker,” siger Kim Kemp, der selv er opvokset i det 45 kvadratmeter lille hus ud til Nybrovej, der ligger på virksomhedens grund. Og her bor hans far stadig og kan følge med i, hvordan bedriften udvikler sig.

“Ånden fra dengang bevarer vi, og de vigtigste værdier er stadig de sammen. Nemlig professionel rådgivning og god service. Og så skal det være hyggeligt at komme i butikken,” lover Kim Kemp.

Kim Kemp overtog for 10 år siden Kano- og Kajakcenter fra sin far, der startede bedriften i 1967. Jubilæet fejres fra 18.-21. maj. Foto: Pernille Borenhoff
Kim Kemp overtog for 10 år siden Kano- og Kajakcenter fra sin far, der startede bedriften i 1967. Jubilæet fejres fra 18.-21. maj. Foto: Pernille Borenhoff

Mød en eventyrer

Erik B. Jørgensen er lokal. Altså når han bor i landet. Rigtig meget af sin tid bruger han nemlig rundt omkring i verden. Og ofte i en kano eller kajak, som fx da han en sommer tog sin 6-årige datter med på tur i vildmarken i den nordligste del af Sverige.

Ham kan man møde om søndagen, hvor han vil fortælle om, hvordan det er at tage på langfart i en kano. Med og uden børn. Og om hvordan man forberede sig på langfart

Også Emma Broberg, der er Danmarks surfski-dronning, men som startede sit kajakeventyr som 8-årig og har roet EM, VM og OL udtagelser, deltager.

Listen over alle dem, der kommer, er lang og kan ses på kanokajakcenter.dk.

Publiceret: 21. Maj 2017 10:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt