Jubelmøde ved hjørneflaget, da Kristoffer Larsen har bragt Lyngby foran 1-0. Casper Højer Nielsen og David Boysen er med til festen.
Jubelmøde ved hjørneflaget, da Kristoffer Larsen har bragt Lyngby foran 1-0. Casper Højer Nielsen og David Boysen er med til festen.
Foto: Fodboldbilleder.dk
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Jubel på Lyngby Stadion: De lokale helte lagde godt fra land

Uden at spille champagnefodbold vandt Lyngby 2-1 over Silkeborg i sæsonpremieren

Af Mikael Østergaard
Det var et lidt svækket Lyngby-hold, der gik på banen til sæsondebuten mod Silkeborg.

Jeppe Kjær og nyindkøbet fra OB, Oliver Lund, var begge ude med karantæne, Mathias Tauber er stadig på skadeslisten med et ødelagt korsbånd og cheftræner David Nielsen havde valgt at sætte Jesper Christjansen og Bror Blume på bænken for at spare dem efter torsdagens kamp mod SK Slovan Bratislava, så de har friske ben i returopgøret mod slovakkerne på torsdag.

Alligevel havde Lyngby rimeligt styr på kampen, og Mikkel Rygaard var tæt på at bringe hjemmeholdet i front, da han afsluttede et mønsterangreb med at sparke forbi den fjerneste stolpe.

Kort efter var Silkeborg farlig efter et frispark, inden det blev Kim Ojos tur, men den lange nigerianer Kim Ojo nåede ikke frem med hovedet på tværafleveringen.

Debutanten på midtbanen, Mathias Hebo, havde efter den halve time en god mulighed på oplæg fra Jeppe Brandrup, men afslutningen sad lige på Silkeborgs keeper, Thomas Nørgaard.

Først i det 36. minut kom målet, da norske Kristoffer Larsen afsluttede et perfekt angreb med behersket at sende bolden over i modsatte sidenet til 1-0.

Målet fik vækket Silkeborg, og Robert Skov testede Mikkel Andersen, som fik pareret til hjørnespark.

Den største chance tilfaldt dog Lyngbys Mathias Hebo, men hans afslutning var barnemad for Thomas Nørgaard.

Forkerte ben ud af sengen

I anden halvleg startede David Boysen med at servere en sukkerbal til Kim Ojo, men han brugte ikke bare det forkorte ben, men også den forkerte side af foden, og så tog bolden retning mod sidelinjen.

Silkeborg overtog spillet og havde 2-3 kvalificerede afslutninger, inden Jens Martin Gammelby blev spillet fri med en indenomsaflevering og sikkert passerede Mikkel Andersen fra en spids vinkel til 1-1.

Det lignede længe uafgjort, men så bragede indskiftede Bror Blume løs fra distancen. Thomas Nørgaard klarede, og returbolden endte ude i siden af straffesparkfeltet, hvor en Silkeborg-spiller begik et klodset og helt unødvendigt straffespark, som David Boysen vanen tro sikkert omsatte i mål til sejr på 2-1. Faktisk burde det være blevet 3-1, da David Boysen i sidste minut blev spillet helt nøgen af Kim Ojo, men den elegante angriber, der ellers havde spillet en stor kamp, misbrugte tilbuddet.

Ud over David Boysen spillede også Kristoffer Larsen og Martin Ørnskov en god kamp, og det samme gjorde Thomas Sørensen og især Thomas Guldborg Christensen i midterforsvaret. De var ellers sat på en hård prøve mod Silkeborgs 20-årige lejesvend fra Brøndby, Gustav Nilsson, der var stærk i både luften og ved jorden og i realiteten jydernes eneste trussel. Silkeborg går uden tvivl en vanskelig fremtid i møde i Superligaen.

Kun 1.387 tilskuere så på. Sommerferie, regnvejr og en lidet attraktiv modstander må være årsagen.

Thomas Guldborg Christensen kommer først på bolden og får stoppet Silkeborgs Stephan Petersen. Foto: Fodboldbilleder.dk
Thomas Guldborg Christensen kommer først på bolden og får stoppet Silkeborgs Stephan Petersen. Foto: Fodboldbilleder.dk

Det kan jeg gøre i blinde, synes David Boysen at signalere, efter at han har scoret på straffespark til 2-1. Foto: Fodboldbilleder.dk
Det kan jeg gøre i blinde, synes David Boysen at signalere, efter at han har scoret på straffespark til 2-1. Foto: Fodboldbilleder.dk
Publiceret: 16. Juli 2017 21:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!