Janni Kjær og hendes søn Christopher har haft en rigtig ubehagelig oplevelse. Mens hun og sønnen lå og sov i deres rækkehus i Hørsholm, var en eller flere tyve i fuld gang med at bryde ind til dem.
Selv ønsker Janni Kjær ikke at tale om indbrudsforsøget. Hun har holdt lav profil i pressen, siden skilsmissen fra rigmand Christian Kjær i efteråret 2008, men hendes ven gennem 20 år, kendisfrisøren Tage Frandsen, fortæller til
bt.dk:
"Hun ligger der og sover og hører pludselig nogen, der rumsterer ved døren. Hun er chokeret og forskrækket over det hele, siger kendisfrisøren Tage Frandsen, der har kendt Janni Kjær i over 20 år.
Heller ikke Nordsjællands Politi har meget at sige om episoden:
"Det er forsøg på indbrud. Det kan vi bekræfte. Nærmere detaljer offentliggør vi ikke," fortæller pressekoordinator Henrik Suhr ved Nordsjællands Politi til
bt.dk.
Han tvivler dog på, at politiet finder Janni og Christophers ubudne gæster.
Antallet af indbrud i Hørsholm Kommune steg med 60 pct. fra 2008 til 2009. På landsplan var stigningen knap 14 pct.
Publiceret: 16. Marts 2010 10:58