Kvartetten, der skal forsvare Lyngbys farver i DM-slutspillet.
Kvartetten, der skal forsvare Lyngbys farver i DM-slutspillet.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

I slutspillet på det yderste mandat

Lyngby spillede 3-3 med Gentofte, og nu gælder det kampen om medaljer. Virum-Sorgenfri er ude efter nederlag til HRT

Af Mikael Østergaard
Situationen var klar inden Lyngbys sidste kamp i mellemspillet mod Gentofte: Uafgjort var nok til en plads i medaljespillet, mens et nederlag ville betyde farvel og tak.

Frederik Løchte Nielsen viste vejen med sejr på 7-5 6-3 over Gentoftes August Holmgren, og Philip Hjort fulgte trop ved at udradere Andreas Laulund 6-2 6-1. Til gengæld tabte Kristian Pless og Romeo Midtgaard Jivra begge deres singler i match tiebreak.

Dermed var stillingen 2-2, og så afhang alt af de to doubler.

Det blev en ren gyser, hvor begge doubler kom ud i match tiebreak. Jacob Holst og Romeo Midtgaard Jivra tabte 2. herredouble, men heldigvis havde Kristian Pless og Philip Hjort is i maven og vandt 1. herredouble 6-3 7-5 10-6.

Slutspillet afvikles i weekenden på KB’s anlæg, hvor Lyngbys modstandere er KB, HIK og Hørsholm/Rungsted.

Også Lyngbys andethold havde en god weekend. Holdet vandt 6-0 over ATK og sluttede dermed som suveræn vinder af 2. division og rykker op i 1. division efter at have vundet samtlige holdkampe i sæsonen.

Lige ved og næsten

Også Virum-Sorgenfri havde muligheden for at spille sig til en plads i medaljespillet, men drømmen blev effektivt punkteret af Hørsholm/Rungsted, der vandt den afsluttende kamp i mellemspillet 5-1.

Hørsholm/Rungsted stillede med deres udenlandske gæstespillere, svenske Filip Prpic og tyske Timon Reichelt, og i det game var hjemmeholdet chanceløs.

Hans Stentoft stod for Virum-Sorgenfris eneste sejr ved at besejre Morten Lyngbæk 7-5 6-3 i 4. herresingle. Alle de øvrige kampe blev afgjort i to klare sæt, og Mathias Olsen fik ’briller’ i 2. herresingle - 0-6 0-6 til Timon Reichelt.

Publiceret: 28. August 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

ANNONCER
Se flere
Det grønne område
Seneste
Det grønne område
Mest læste
Det grønne område
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt