Røsler: Værste beslutning for idrætten

Fik du læst

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér    Del

Af Rolf Aagaard-Svendsen (C)
Lyngby-Taarbæk Kommune består af skov, strand, å, søer, moser, boligområder, detailhandel, erhverv, universitet og så et stadigt aktivt landbrug. Den kombination så tæt på storbyen er enestående og er med til at gøre det at bo i Lyngby-Taarbæk til noget særligt. Hvis vi bebygger alle de grønne og åbne områder, som ikke er fredede, fjerner vi mange af de kvaliteter, der er medvirkende til, at vi har valgt at bo her.
Det sidste større disponible område i kommunen er Dyrehavegårds jorder, og det kribler i fingrene på arkitekter, byplanlæggere, entreprenører, developere og politikere m.fl. for at bebygge det. Fra politiske kolleger og andre har jeg hørt det argument, at det jo ikke bare kan blive liggende sådan der. På et eller andet tidspunkt må der ske noget, så vi må hellere lægge nogen planer for det før eller siden. Men hvorfor? Hvorfor skal ethvert areal, hvor øjet kan række længere end 20 m, bebygges? Hvem gavner det? Hvor er nødvendigheden? Er det nødvendigt for menneskehedens fremtid? Danmarks fremtid? Lyngby-Taarbæk Kommunes fremtid? Bliver kommunen mere attraktiv for borgerne, kommende borgere, erhvervslivet osv. ved at erstatte noget, der i sin sammenhæng er unikt, med noget, som er ordinært? Inden man bebygger de sidste ledige arealer burde man stille sig de spørgsmål.
Søren P. Rasmussen siger, at det er nødvendigt at bygge et plejecenter. I de sidste mange år har vi været i gang med at øge antallet af plejeboliger og gøre de gamle plejeboliger tidssvarende. I de sidste 10 år har det været et mantra for Venstre, at der skulle bygges et plejehjem på Dyrehavegårds jorder, og hver eneste gang er det lykkedes at finde løsninger med fremragende resultater ved de eksisterende plejecentre: Virumgård, Solgården, Baunehøj og Bredebo, fordi der har været et flertal for ikke at bygge på Dyrehavegård. Men nu er det blevet de nemme løsningers tid. Det er altid det nemmeste at bygge på en bar mark, men det er både fantasiløst og kortsigtet. Vi mener, at det også denne gang ville have været muligt at finde en anden løsning, hvis man gjorde sig umage. Hvis man fik nogle begavede arkitekter til at nytænke den rokade, der er sat i gang, med nedlæggelse af plejeboligerne på Lyngby Møllebo, Borrebakken og Lykkens Gave og oprettelse af midlertidige boliger og genoptræningsfaciliteter, er vi overbevist om, at man kan finde en løsning, der ikke omfatter et byggeri på Dyrehavegård. Men det har man ikke gjort, for det har ikke været opgaven.
Søren P. Rasmussen siger også, at det er vigtigt, at plejeboligerne er fordelt ligeligt i kommunen, og at der i dag ikke er et plejecenter øst for motorvejen. Men Baunehøj ligger lige på den anden side af motorvejen, og der er da heller ikke noget plejecenter syd for Klampenborgvej eller syd for Lyngby Sø. Med den rokade, der er sat i gang, vil vi faktisk være i den situation, at der kun er 7 plejehjemspladser i hele det centrale Lyngby og i Lyngby vest.
Og så kunne man spørge, hvad det dog gjorde, at bygge et plejecenter på det der lille stykke mark mellem Klampenborgvej og motorvejen? Det er der to ting at sige til. For det første er det faktisk det stykke af Dyrehavegårds jorder, der hver dag ses af flest mennesker. Når først det er bebygget, vil synet fra Klampenborgvej ikke være marker med vekslende afgrøder, men kun være en afskærmning, asfalt og den nærmeste bils baglygter. For det andet: Jo mindre jord jo mindre rentabelt vil det være at drive landbrug på Dyrehavegård på fornuftig vis. Derfor skal vi afholde os fra at gøre indhug i arealerne.

Publiceret: 20. Februar 2012 09:06

Fik du læst

Mest læste

112

Seneste læserbreve

DET SKER - i Lyngby-Taarbæk