Har du plads til en international studerende?
Har du plads til en international studerende?
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Husly til DTU-studerende kan blive en god forretning

Hundredvis af nye DTU-studerende fra udlandet er lige nu på boligjagt. En boligformidler opfordrer nu lokale borgere til at leje værelser ud til de udenlandske ingeniørspirer

Af Theis Otzen

I disse uger indtager tusindvis af studerende Danmarks Tekniske Universitet til et nyt semester. Flere hundrede af dem er udenlandske gæstestuderende, som for en periode skifter deres vante universitet ud med universitet i Lundtofte.

Men de skal have et sted at bo. Og det kan godt være et problem at finde. Derfor har Jette Horn etableret en udlejningsservice på frivillig basis. Engagementet i de udenlandske studerende stammer fra hendes egne erfaringer med datteren, der er i USA for at studere skuespil. I øjeblikket er Jette Horn i kontakt med 210 studerende fra en række europæiske lande, som akut mangler et sted at sove, når de her i august lander i Danmark.

"Jeg kommunikerer dagligt med flere af dem via skype, email og telefon. Jeg checker kontrakter for dem, finder værelser til dem, checker links for scam, og det er absolut positive oplevelser, jeg får. De er naturligvis under stor stress, fordi de ikke ved, hvor de skal bo, og fordi det virker ganske håbløst og uoverskueligt, specielt når de endnu ikke er i landet, men først ankommer, for de flestes vedkommende i løbet af de kommende to uger. Jeg har dog held med at finde værelser og etablere ganske gode og givende kontakter til udlejere, så det er helt klart muligt," siger Jettte Horn, som meget gerne hører fra interesserede borgere i Lyngby-Taarbæk, som måske har et tomt værelse stående til en studerende.

"Jeg 'sælger' min ide om, at udleje et værelse til en international studerende ved, at videreformidle de positive oplevelser der medfølger. Men også ideen om, at i disse 'krisetider' kan det for nogle vedkommende være et supplement til en husleje. Der kræves naturligvis en kontrakt som kan hentes via internettet, således at det formelle er iorden. Der er en regel omkring det rent skattemæssige også, men på vilkår som helt klart også er positivt. Det er i bund og grund ikke spor kompliceret," siger Jette Horn, der forklarer, at de studerende foruden DTU skal læse på København Nords Erhvervsakademi i Lyngby, Copenhagen Business School og Københavns Universit CBS og KU.

Den maksimale leje vil være på 4000 kroner. Er man interesseret i at tjene lidt ekstra ved at huse en studerede, kan man skrive til jh@copenhagenrentalservice.com.

Publiceret: 28. August 2012 09:15
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Annonce
Fik du læst
Annonce
ANNONCER
Se flere