Cykelmyggen Egon og hans venner danser, cykler og synger på Bellevue Teater. Foto: Anders Debel Hansen.
Cykelmyggen Egon og hans venner danser, cykler og synger på Bellevue Teater. Foto: Anders Debel Hansen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Husker du seje Egon og skønne Dagmar?

Flemming Quist Møller er fortæller i forestillingen Cykelmyggen Egon, der i resten af april måned spiller på Bellevue Teater

Af Pernille Borenhoff

Flemming Quist Møller blev far som 22-årig, og en dag, hvor hans søn Carl havde fået et myggestik, fortalte han sønnen om myggenens liv samtidig med, at han tegnede en myg med brod. En klassiker var født.

“Den var først tænkt som en tegnefilmsfigur, men det var ikke til at skaffe penge til projektet. Så derfor endte den som billedbog,” har Flemming Quist Møller tidligere fortalt til Det Grønne Område.

Langtidsholdbar

Billedbogen skulle vise sig at være mere end langtidsholdbar. For myggen har levet lige siden, og et par generationer er efterfølgende vokset op med kendskab til Dansemyggen Dagmar, der brænder for sin dans og samtidig er lun på Egon, der dog mest brænder for en hård spurt og vil ud at se verden.

Senere er bogen blev omsat til teater, og fra den 13. april og måneden ud kan man på Bellevue Teater se Cykelmyggen Egon udsat for electric boogie, ballet, artisteri, ørehængere og en sand verdensklasse-cykel-akrobat.

“Et mesterværk” og “sjældent helstøbt” var nogle af de roser, som anmelderne hæftede på forestilingen, da den havde premiere på Østre Gasværk.

“Dansere og artister optræder med stor begejstring, og det er fantastisk at arbejde med så mange enormt talentfulde mennesker,” siger den nu 76-årige taarbækker Flemming Quist Møller, der selv er med i rollen som fortæller.

Så man ikke udstillingen på Storm P Museet med værker af Flemming Quist Møller, er der mulighed for at se dele af den på Bellevue Teater i forbindelse med forestillingen Cykelmyggen Egon. Foto: Pernille Borenhoff
Så man ikke udstillingen på Storm P Museet med værker af Flemming Quist Møller, er der mulighed for at se dele af den på Bellevue Teater i forbindelse med forestillingen Cykelmyggen Egon. Foto: Pernille Borenhoff

Ned til 3-års alderen

Forestillingen kan ses af børn helt ned til 3-års alderen.

I forbindelse med forestillingen udstiller Flemming Quist Møller på Bellevue Teatret.

Musikken xer komponeret af Jesper Mechlenburg. Steen Koerner har stået for iscenesættelsen og Astrid Lynge Ottosen for scenografi og kostumer.

Publiceret: 11. April 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt