Giv Ole Sjødahl en hånd, så han bliver Virums deltager i Fjällräven Polar 2018.
Giv Ole Sjødahl en hånd, så han bliver Virums deltager i Fjällräven Polar 2018.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Hjælp Virums oldefar til polarcirklen

Ole Sjødahl ligger nummer 2 i kampen om den danske plads i Fjällräven Polar. DGO’s læsere kan stemme ham op på førstepladsen

Af Mikael Østergaard
For 14 dage siden bragte DGO en artikel om 72-årige Ole Sjødahl, der kæmper for at kvalificere sig til den ultimative styrkeprøve: 300 km hundeslædekørsel nord for polarcirklen. I artiklen kunne man blandt læse, at Ole Sjødahl for halvandet år siden lå fire dage i koma efter et hjerteanfald på en cykeltur.

Historien nåede vidt omkring, også til Danmarks Radio, hvor han i onsdags var dagens gæst i Go’ Morgen Danmark, hvor han fortalte om sit brændende ønske om at blive den danske deltager i ekspeditionen.

Hans tv-optræden kastede mange stemmer af sig, og Ole Sjødahl lå søndag aften nummer to på listen med 2.353 stemmer blandt de 70 danske ansøgere - 357 stemmer fra førstepladsen, men langt foran kandidaterne fra Norge og Island, som Danmark konkurrerer med om den enlige billet til det høje nord.

Skal vi ikke give Ole det sidste skub op på førstepladsen? Du kan stemme på Virums kraftkarl, der er både farfar og oldefar, ved at gå ind på fjallraven.com, klikke dig frem til Fjällräven Polar 2018 og sætte dit kryds på vores lokale kandidat. Sidste frist er 14. december.

Publiceret: 03. December 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område