Sådan her så det nye Virum ud under opførelse i 1937. Arkivfoto
Sådan her så det nye Virum ud under opførelse i 1937. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Historien om da Virum blev til by

Kom og hør om hvordan Virum blev til en moderne by. Det sker 4. februar

Søndag 4. februar klokken 15 fortæller tidligere stadsarkivar Jeppe Tønsberg om ”Da Virum blev by”. Foredraget er arrangeret af Lundtofte Kirke og finder sted i Geels Kirkesal, Bredevej 52. Der er gratis adgang.

Indtil for 80 år siden var Virum en landsby, der siden middelalderen lå som en række gårde og huse langs Virumvej. Bortset fra enkelte udstykninger bestod hele Virums areal af marker eller gartnerier.

15. maj 1936 kom der S-tog på Nordbanen fra København til Holte, og de nye stationer Sorgenfri og Virum åbnede. Ved Virum Station begyndte der straks en omfattende byudvikling, der i løbet af 20 år bredte sig til hele arealet nord for Virumvej. Først fra omkring 1950 skete en tilsvarende udvikling af bydelen Sorgenfri syd for Virumvej, og Virumgade blev udskilt fra Virumvej. Derefter var Virumvej og navnlig Virumgade længe den mest landlige del af Virum som ”den begravede landsby” med bevarede gårde og store bondehaver langs den tidligere landsbygade, hvorfra man ikke umiddelbart kunne se den omgivende moderne bebyggelse.

Købte gårde

Da S-toget skulle komme, havde Lyngby-Taarbæk Kommune i forvejen købt to af Virums gårde, Kærgården og Fuglsanggård. På denne jord skulle Virum Station ligge, og på denne måde kunne, man være med til at bestemme udformningen af den nye by. Dens centrum blev Virum Torv med dens fire karakteristiske vinkelformede etagebygninger, omgivet af bælter af enkelte etageblokke, rækkehuse og parcelhuse.

Lyngby-Taarbæk Kommunes byplanlægning blev imidlertid ”overhalet” af det private initiativ. Så snart S-toget var begyndt at køre i 1936, stak driftige entreprenører spaderne i jorden på nyudstykkede grunde fra to private gårde med jord langs Kongevejen, og året efter kunne et stort antal unge familier flytte ind i de nyopførte huse i Lindevangen og Wienerbyen og på Hasselvej og Akacievej. På selve Virum Torv begyndte indflytningen først i 1938.

En samlet plan

Det nye Virum blev anlagt efter en samlet byplan udarbejdet af kommuneingeniør, senere stadsingeniør J. A. C. Rastrup. Meningen var, at Virum skulle være en selvstændig by med egne institutioner, ikke bare et nyt kvarter med udnyttelse af de eksisterende institutioner i Lyngby. Nogle af de planlagte institutioner blev bygget med det samme, mens andre kom til at vente en årrække, og nogle aldrig blev opført.

Omkring 1960 var Virum-Sorgenfri et modent og helt udbygget bysamfund med kun enkelte muligheder for udvidelse. I første halvdel af 1980’erne bebyggedes Virumgård som det sidste større frie areal.

Siden har Virum mistet en del af sit præg som selvstændig by. Biografen, de små butikstorve og posthuset er lukket her ligesom andre steder. Dagligvarehandelen er stort set koncentreret til Virum Torv/Geels Plads og Brede Torv, og specialhandelen må man til Lyngby efter. For mange i Virum var lukningen af Virum Boghandel i 2012 et symbol på denne udvikling.

Publiceret: 29. Januar 2018 14:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område