Hempels formand, Richard Sand gravede sammen med den administrerende direktør Pierre-Yves Jullien og fungerende borgmester Søren Pihl Sørensen det første hul til Hempels nye administrationsbygning.
Hempels formand, Richard Sand gravede sammen med den administrerende direktør Pierre-Yves Jullien og fungerende borgmester Søren Pihl Sørensen det første hul til Hempels nye administrationsbygning.

Hempel bygger nyt hovedsæde i Lundtofte

Lundtofte er fortsat Hempels globale udgangspunkt ,og nu bygges der ny administrationsbygning

 Tip en ven    Udskriv    Kommentér   Del
Af Grete Hansen
Katastrofeøvelse på Hempel

Solen skinnede fra en skyfri himmel, flagene vejede og store dåser med maling var stillet i pyramide, da Hempel i Lundtofte fredag kunne grave det første hul til et helt nyt hovedkvarter for den globale virksomhed.

Hempels nuværende administrationsbygning er solgt til DTU og overdrages, når det nye domicil tages i brug til maj næste år.

Den nye administrationsbygning kommer til at ligge ved Hempels research- og testcenter og får indkørsel fra Lundtoftegårdsvej.

Formanden for Hempel, Richard Sand, bød velkommen til det første spadestik og sagde, at alle kunne glæde sig over at det går så godt for Hempel, "så vi nu er i stand til at bygge nyt hovedkvarter".

Bygningen skal være en topmoderne arbejdsplads for medarbejderne, sagde han og fortalte, at Hempel fylder 100 år i 2015, og så skal der festes igen.

Der arbejder omkring 270 medarbejdere i Hempel i Lundtofte, og de 100 får plads i den nye administrationsbygning Hempels administrerende direktør, Pierre-Yves Jullien sagde i sin tale, at det er fair, at medarbejderne får en fantastisk arbejdsplads og kaldte det nye hovedsæde for et stykke kunst. Han sagde også, at der var investeret mange penge i det og tilføjede smilende, at han så også forventede pay back i form af bedre og hurtigere arbejde.

Gense tv-indslag: Katastrofeøvelse på Hempel

Fungerende borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen, var inviteret til at bemande den tredje spade ved det første spadestik, og han havde en helt særlig Hempel-historie i ærmet.

"Det betyder noget særligt for mig at være her," sagde han.

"Jeg har boet i Lundtofteparken, og min far har arbejdet her i Hempel. Alle lejlighederne i Lundtofteparken var malet med Hempel. Og når jeg ser et A.P.Møller skib tænker jeg ikke på A.P. Møller, men på Hempel.

Vi er i kommunen meget glade og meget stolte over at Hempel har sit udgangspunkt her i Lundtofte i Lyngby-Taarbæk Kommune," sagde Simon Pihl Sørensen.

Og så gravede formanden, direktøren og den fungerende borgmester det første hul, og det var ikke kun spil for galleriet. Der blev virkelig løftet jord med spaderne.

Det nye hovedkvarter er tegnet af Årstiderne Arkitekter og byggeriet udføres af 5E Byg.

Arkitekterne har bl.a. taget Hempels produkt i ed ved udformningen af den indvendige trappe.

Når en spand maling røres op, opstår der en spiral, og den har været inspiration for udformningen af trappen.

Dåserne med maling var stillet op og der var flag og medarbejdere ved 1. spadestik.
Dåserne med maling var stillet op og der var flag og medarbejdere ved 1. spadestik.
Tegningen af bygningen med indgangen.
Tegningen af bygningen med indgangen.
Den indvendige trappe inspireret af spiralen, der kommer, når man rører en dåse maling op.
Den indvendige trappe inspireret af spiralen, der kommer, når man rører en dåse maling op.
Publiceret: 05. Marts 2012 00:12
Del på Facebook
Ugens annoncer
Tilmeld dig vores
nyhedsbrev
Få de lokale nyheder hver dag fra
Det grønne område
Parse Error line 3, character 68