Zirkus på Bakken. Foto: Dennis Westerberg
Zirkus på Bakken. Foto: Dennis Westerberg
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gøgl og Zirkus på Bakken

Gøglertraditionen lever i bedste velgående. Ikke mindst på Bakken. I weekenden er der parade og optræden

I weekenden den 13.-14. maj griber Dyrehavsbakken sin historie ved rødderne og inviterer til cirkusparader, gøgl og musik, når det 15-mand store swing-orkester Zirkus i selskab med dansepiger og akrobater indtager den gamle bøgeskov. Bag Zirkus står Nijas Ørnbak Fjeldmose. I ryggen har han familien Eisner, der i tre generationer er opvokset på Bakken og kender gøglens DNA til fingerspidserne – kapelmester og trompetist Victor Dickers-Eisner, skuespiller Morten Eisner og kunstmaler Jeppe Eisner.

I deres optræden og dialog med publikum skaber Zirkus intens underholdning i øjenhøjde med folk omkring sig.

Nyfortolkning af gamle traditioner

Zirkus-musikerne arbejder i deres performance med en nyfortolkning af den traditionelle fjællebodsunderholdning og de gamle gøglertraditioner. Selv om orkestret til dagene på Bakken medbringer dansepiger, akrobater og børn i sømandskostumer og laver parader med masser af sjov og snak, så er den bærende udtryksform fortsat musisk.

”Vi er et moderne musikorkester, der trækker på tidligere tiders traditioner inden for swing og cirkus, men det kommer primært til udtryk i den måde, vi udfører og opfører vores koncerter på,” forklarer Nijas Ørnbak Fjeldmose. Forestillingene er aldrig ens, men tilpasses publikum.

Det er gratis, og der er som altid gratis entré på Bakken. /peb

Hvornår

@Fakta Brod Weekend:13. maj og 14. maj

Kl. 13:00: Show/Parade

Kl. 13:30: Workshops, gøgl og publikumsaktiviteter

Kl. 15:00: Show/Parade

Kl. 16:00: Koncert i cirkusteltet

Nijas Ørnbak Fjeldmose 
Foto: Dennis Westerberg
Nijas Ørnbak Fjeldmose Foto: Dennis Westerberg

Publiceret: 12. Maj 2017 10:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Det grønne område

Fik du læst
ANNONCER
Se flere