Ved renoveringen af Lyngby Kirke i 2012 blev den store altertavle fjernet, og det tilmurede vindue i østgavlen genåbnet, så kirkens kor omtrent fik sit oprindelige lyse udseende fra middelalderen. Samtidig fik kirken et helt nyt alter skabt af kunstneren Christian Lemmertz. (Jeppe Tønsberg foto).
Ved renoveringen af Lyngby Kirke i 2012 blev den store altertavle fjernet, og det tilmurede vindue i østgavlen genåbnet, så kirkens kor omtrent fik sit oprindelige lyse udseende fra middelalderen. Samtidig fik kirken et helt nyt alter skabt af kunstneren Christian Lemmertz. (Jeppe Tønsberg foto).
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Gå på opdagelse i Lyngby-Taarbæks historie

Årets ’Lyngby-Bogen’ er et 90-års jubilæumsskrift for Historisk-topografisk Selskab, der udgiver årbogen. Vi udloder fire eksemplarer

Af Pernille Borenhoff
Man ved, at julen nærmer sig, når Lyngby-Bogen er på gaden. I dag - den 12. december - kan bogen ses og købes i de blandt de lokale boghandlere. Og så er mandelgaven sikret.

Bogen er et jubilæumsskrift for Historisk-topografisk Selskab, der også står for udgivelsen af bogen.

Formanden Karen Hjorth skriver om Selskabets udvikling fra begyndelsen i 1927 til i dag med dets forskellige aktiviteter gennem årene.

Her er blandt andet artiklen ’Lyngby set i rundskue fra Kirkebakken 1810’, som var den allerførste artikel i rækken af Lyngby-Bøger og skrevet af Historisk-topografisk Selskabs første formand, forfatteren Gyrithe Lemche.

Ud fra sin egen omfattende lokalhistoriske viden lader hun en gammel mand i 1810 huske og beskrive byens udvikling fra hans barndom ca. 1760 frem til hans egen tid.

I årets årbog kan man også læse artiklen ’Bondedreng på Lyngby-egnen’ (optrykt fra Lyngby-Bogen 1959). Her fortæller Svend Thorsen om sine indtryk fra barndommen på Lyngbyegnen i tiden omkring 1. Verdenskrig. Han reflekterer over, hvor store oplevelser denne egn med dens mangfoldige historie har givet ham i forhold til, hvis han var vokset op andre steder i Københavns omegn.

Kongelige, krige, kultur, kirker og kendisser

Den største del af årbogen er en billedserie med et lokalt foto med tekst fra hvert af de 90 år, Historisk-topografisk Selskab har eksisteret. Også disse 90 fotos afspejler Lyngby-Taarbæks brogede mangfoldighed med mange kongelige og kendisser.

Og så er der masser af foto og tekst om indvielser af skoler og kirker, trafikmidler, handel og industri, sport og underholdning, besættelse og befrielse, naturbevaring og byggeri, nedrivninger og brande – og masser af kunst og kultur.

De fleste af de ældre fotos stammer fra Lyngby-Taarbæk Stadsarkivs store samlinger.

Bogen omfatter desuden en fortegnelse over indholdet i alle de hidtil udkomne Lyngby-Bøger, i alt 72 bøger og hæfter, og en liste over de 47 bestyrelsesmedlemmer, der har været siden 1927.

Lyngby-Bogen 2017 er redigeret af tidligere stadsarkivar Jeppe Tønsberg og udgivet af Historisk-topografisk Selskab i Lyngby-Taarbæk. Bogen er på 144 sider og koster 190,- kr. i boghandelen.

Indtil 1950 lå der en ubrudt husrække på den ulige side af Lyngby Hovedgade over for Torvets udmunding, hvor Klampenborgvej begynder i dag. På billedet er den nye Klampenborgvej ved at blive brudt igennem til Hovedgaden. (Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv).
Indtil 1950 lå der en ubrudt husrække på den ulige side af Lyngby Hovedgade over for Torvets udmunding, hvor Klampenborgvej begynder i dag. På billedet er den nye Klampenborgvej ved at blive brudt igennem til Hovedgaden. (Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv).

Publiceret: 11. December 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt