”Det er en underlig og svær situation at stå i. Personligt synes jeg, det er lidt svært at motivere sig til at lave nogle af de ting, der rækker lidt længere ud i tiden,” siger Morten Nagel.
”Det er en underlig og svær situation at stå i. Personligt synes jeg, det er lidt svært at motivere sig til at lave nogle af de ting, der rækker lidt længere ud i tiden,” siger Morten Nagel.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fyringstruet medarbejder i Lyngby Boldklub: “Det er svært, men vi holder humøret oppe”

Lyngby Boldklubs ungdomschefscout fortæller om den usikre tid, som han og kollegaerne i klubber befinder sig i lige nu

Det er ikke sjovt at være ansat i Lyngby Boldklub lige nu, hvor ingen ved, om klubben er købt eller solgt. Klubben balancerer på kanten af en konkurs, og det eneste, der kan redde den, er en akut pengetilførsel på syv mio. kroner til lønninger, faste udgifter og en skattegæld. Pengene skal falde inden 1. februar.

Folk møder på arbejde. Men det er lidt underligt, fortæller ungdomschefscout Morten Nagel til Det Grønne Område:

”Det er en underlig og svær situation at stå i. Personligt synes jeg, det er lidt svært at motivere sig til at lave nogle af de ting, der rækker lidt længere ud i tiden. Man ved jo reelt ikke, om det nogensinde kan blive til noget. Men vi holder humøret oppe og forsøger at holde skruen i vandet så godt, vi kan, mens vi håber på godt nyt,” siger han - og tilføjer:

“Det er meget mere end et arbejde. Vi lægger så mange flere timer og hjerte i klubben, end det, vi får penge for. Sådan ved jeg, at rigtig mange har det.”

Betyder meget for mange

Selv fra tidligere Lyngby-spillere, som nu gør sig i udlandet, kommer der støtte i denne svære situation, fortæller Morten Nagel:

“Jeg synes, at vi har rigtigt meget at byde på i hele klubben. Det gælder både i Superligaen, kommercielt og i akademiet. Over tid er der lavet et fantastisk stykke arbejde, fra de helt små starter i moderklubben og til dem, der er kommet på stadion i 60 år. Klubben betyder meget for rigtigt mange mennesker,” fastslår han:

”Lasse Schøne har vi lige spillet mod, og han er fortsat på krammer med dem, som stadig er her. Det er over 10 år, siden han forlod klubben. Anders Christiansen har også tweetet, at han håber, at klubben klarer den, bare for at tage nogle få eksempler.”

Publiceret: 19. Januar 2018 15:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Det grønne område